Uændret mediestøtte til magasiner og fagblade i 2019
I 2019 fungerer mediestøtten for de trykte og digitale medier som hidtil. Kriterierne for at modtage mediestøtte er de samme som i 2018, og den afsatte økonomiske ramme til mediestøtten er på 2018-niveau.
Støtten til trykte og internetbaserede nyhedsmedier skal ifølge forligets implementeringsplan først revideres i løbet af 2019. Vi ved derfor endnu ikke, hvordan de skærpede krav om almen interesse udmønter sig i 2020.
Skærpede krav til indhold i 2020
Medieforliget skærper kravene til indhold, hvis mediet skal modtage mediestøtte fra 2020. Det drejer sig om, at nyhedsmediet skal rette sig mod en bred kreds af brugere frem for bestemte erhvervs- eller faggrupper, hvis det skal modtage mediestøtte. Det redaktionelle indhold skal komme mere vidt omkring, ikke fokusere for ensidigt og have interesse for en bredere del af befolkningen.
Det kan få betydning for medier, hvor størstedelen af indholdet retter sig mod enkeltemner eller snævre områder. Her må det forventes, at der vil være udgivelser, der ikke længere kan få mediestøtte, med mindre emneområderne bredes mere ud.
Tilsvarende har forliget til hensigt, at medier direkte rettet mod enkelte faggrupper ikke længere kan modtage mediestøtte. Her vil grænsen for, hvor snævert faggrupperne defineres, blive interessant. Er håndværkere eksempelvis en faggruppe? Eller består håndværkere af flere faggrupper som murere, tømrere, elektrikere osv.?
Arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer får begrænset mediestøtte fra 2020
Medieforliget har også til hensigt at begrænse mediestøtte i forhold til nogle typer ejerskab af medier. Således står der i forliget: ”Der kan fortsat ydes støtte til nyhedsmedier, som helt eller delvist ejes af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer og lignende, men fremover alene halv støtte i forhold til den nuværende ordning.”
Det er en anelse uklart, hvordan nyhedsmedier, der er fuldt ejet af eksempelvis arbejdstagerorganisationer, fortsat kan modtage mediestøtte. De nuværende regler siger nemlig, at der ikke ydes produktionsstøtte til nyhedsmedier, der ejes af to tredjedele eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer. Dette gælder, uanset om nyhedsmediet i øvrigt opfylder alle lovgivningens betingelser.
Forliget kan dog tolkes sådan, at der indføres endnu en grænse for organisationers ejerandel i regelgrundlaget for mediestøtte. I så fald kommer grænsen til at ligge under den nuværende, der er på to tredjedele ejerskab eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- og brancheorganisationer. På den måde vil der være fuld mediestøtte til medier under den nye grænse, halv mediestøtte til medier over grænsen, men under to tredjedelsgrænsen, og fortsat ingen mediestøtte til medier over grænsen. Hvor grænsen for halv mediestøtte kommer til at ligge er svært at spå om.
Meget kan ske inden 2020
Da de skærpede krav først træder i kraft i 2020, kommer der et folketingsvalg inden. Meningsmålingerne tyder umiddelbart på, at flertallet skifter efter næste valg. Eftersom medieforliget blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, vil ingen i det eventuelt kommende flertal være bundet af forliget. Socialdemokratiet, SF og Radikale har alle meldt ud, at de vil ændre medieforliget efter valget. Det betyder, at forligets del om mediestøtte til trykte medier meget vel kan blive ændret.
Derudover skal dele af medieforliget alligevel genforhandles for de digitale og trykte medier. En detalje i medieforliget er nemlig, at der skal laves en analyse om konkurrenceforholdene mellem aviser og magasiner – både digitalt og på tryk. Hvis denne analyse viser, at der er konkurrence mellem aviser og magasiner, bliver medieforligets momsfritagelse for digitale aviser konkurrenceforvridende og dermed EU-stridig og ulovlig. Det er Grakoms klare forventning, at analysen vi vise, at der er en betydelig konkurrence, og at nogle af de dele af medieforliget, som vedrører trykte og digitale medier, dermed skal laves om.
Samlet set betyder det, at mediestøtten fortsat ikke er revideret, og at der formentlig laves et nyt medieforlig efter valget. De dele af medieforliget, som omhandler trykte og digitale medier, skal alligevel laves om som følge af konkurrenceanalysens resultater. Altså blæser den endelige mediestøtte for 2020 stadig i vinden.
