Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Tjek din it-sikkerhed med nyt værktøj
Fredag 11. november 2016
Flere og flere virksomheder rammes af brud på IT-sikkerhed, og resultatet kan være katastrofalt. Følsomme kundeoplysninger risikerer at blive lækket, og vigtige systemer kan blive låst af hackere. Et nyt onlineværktøj skal nu hjælpe små og mellemstore virksomheder med at sikre sig selv på nettet.
Den hastige digitale udvikling – også kendt under Industrialisering 4.0 - rummer store potentialer for dansk erhvervsliv. Udviklingen skaber imidlertid også nye risici for virksomhederne, bl.a. i forhold til IT-sikkerhed. Alle virksomheder kan blive ramt – også i den grafiske branche.
Derfor lancerer Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed i denne uge www.sikkerhedstjekket.dk. Sikkerhedstjekket er et digitalt værktøj, som skal bruges af virksomhederne til at give et klart overblik over deres IT-sikkerhed og målrettet vejledning til, hvordan de skal handle for at beskytte sig mod brud på IT-sikkerheden.
Minister: Truslerne vokser markant Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen siger i en pressemeddelelse, at den digitale udvikling skaber store muligheder for dansk erhvervsliv men tilføjer:
”Digitaliseringen gør også virksomhederne mere sårbare i forhold til bl.a. IT-kriminalitet. Truslerne vokser markant i disse år, og alle typer af virksomheder rammes. Med sikkerhedstjekket vil vi give virksomhederne et værktøj, som kan hjælpe dem til at ruste sig, før skaden sker.”
Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Theede tilføjer: ”IT-sikkerhed er ofte svært at forstå og håndtere, særligt hos de små og mellemstore virksomheder. Det kan potentielt blive meget dyrt for virksomheder. Sikkerhedstjekket giver virksomhederne et let tilgængeligt værktøj, der kan synliggøre eventuelle sårbarheder, og som giver handlingsrettet vejledning til hvordan IT-sikkerheden kan styrkes.”
Du kan læse mere om it-sikkerhed og hvordan virksomheder i den grafiske branche sikrer sig i næste nummer af UDKOM, der er på gaden 9. december.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.