Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Tilspids din strategi med nyt kursusforløb

Michael Brochmann
Markedschef Michael Brochmann
Torsdag 01. november 2018
I samarbejde med SDU er Grakom nu parat med et nyt kursusforløb til grafiske virksomheder.

”Det handler i bund og grund om, hvordan man udvikler sin virksomhed og finder ud af hvilken forretningsmodel, der er bæredygtig flere år frem i tiden,” siger medlemschef i Grakom, Michael Brochmann.

Kurset er en fortsættelse af et forløb, der med succes blev testet i slutningen af sidste år. Her var Tommy Sørensen, adm. direktør i FROMgrafisk en af de tre deltagere. 

”Det var et spændende forløb – særligt indlæggene fra de eksterne oplægsholdere. Det var brugbart at høre, hvordan virksomheder som vores egen forsøgte at udvikle forretningen,” siger Tommy Sørensen. 

Ifølge Michael Brochmann kunne virksomhederne tage meget med fra forløbet:

”Det var en øjenåbner for deltagerne at se, hvordan bl.a. detaljeret segmentering kan medvirke til at gøre deres forretning mere rentabel og undgå at bruge ressourcer på kunder der i bund og grund ikke bidrager med noget på bundlinjen.”

Samme melding lyder fra Tommy Sørensen

”Jeg synes faktisk, jeg fik nogle gode værktøjer med fra forløbet. Vi har brugt dem, da vi ville udvide en del af vores produktsortiment. Vi er jo i en branche, hvor det – groft sagt – kun går nedad. Oplagene falder, så vi har valgt at satse mere på storformat og digitaltryk, og der gav forløbet med SDU os nogle yderligere tanker til, hvordan vi kunne udvikle den del af forretningen.”

Kurset gennemføres i januar 2019 af et hold undervisere bestående af professor Per V. Freytag og adjunkt Bo Mortensen fra SDU. Underviserne har mange års erfaring med særligt praksisorienterede undervisningsforløb og har begge arbejdet specifikt med kreative og innovative virksomheder.

Tilmeldingsfrist er 4. december. Læs mere og tilmeld dig her. 

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.