Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Tidligere forbrugerombudsmand bliver ny forperson for Danmarks Miljømærkenævn

Tidligere forbrugerombudsmand bliver ny forperson for Danmarks Miljømærkenævn
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 08. maj 2024
Christina Toftegaard Nielsen, der som Forbrugerombudsmand havde stort fokus på greenwashing, skal nu være forperson for Miljømærkenævnet.

Christina Toftegaard Nielsen stoppede som Forbrugerombudsmand i oktober 2023. Nu bliver hun forperson for Danmarks Miljømærkenævn. Som forbrugerombudsmand havde Christina Toftegaard Nielsen stort fokus på vildledende markedsføring, især i forhold til greenwashing.

Det er miljøminister Magnus Heunicke, der har udnævnt Christina Toftegaard Nielsen, og han siger i en pressemeddelelse:

"Det Nordiske miljømærke, Svanemærket, og det europæiske miljømærke, EU Ecolabel (Blomsten), er de nemme og troværdige grønne valg for alle, som ønsker at købe de mindst miljøbelastende produkter på markedet. Og det skal de blive ved med at være. Med Christina Toftegaard Nielsens store erfaring som forbrugerombudsmand og arbejde med blandt andet grøn markedsføring, er jeg sikker på, at hun vil bidrage med at udvikle og udbrede de officielle miljømærker.”

Christina Toftegaard Nielsen vil i sit arbejde fokusere på at se produktets miljøbelastning ud fra en helhedsbetragtning: 

”Jeg ser meget frem til at skulle arbejde for, at Svanemærket og EU Ecolabel (Blomsten) får endnu større udbredelse, end de allerede har i dag. I mit arbejde som forbrugerombudsmand har jeg haft fokus på, at troværdig markedsføring af produkters miljøbelastning er vigtig for den grønne omstilling. Man er nødt til at se på produktets miljøbelastning ud fra en helhedsbetragtning, og det gør miljømærkerne, når der fastsættes miljøkrav til miljømærkede produkter. Det kommer både de danske virksomheder til gode, fordi de kan bruge mærkerne i deres markedsføring – men det gør det også nemt for os som forbrugere i en travl hverdag at kunne vælge mindre miljøbelastende produkter."

Læs også
For anden gang kunne en dansker kåres som verdensmester i car wrapping. Ved World Wrap Masters, der blev afholdt i sidste uge under FESPA Global Print Expo i Berlin indtog Danmark ovenikøbet hele to ud af tre pladser på podiet.
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen har i flere omgange udtalt, at de omfattende GDPR-regler hæmmer innovation og konkurrenceevne for virksomheder. Nu er hun klar til at fjerne de overflødige regler inden for databeskyttelse, og hun vil gerne have input fra de danske virksomheder. GRAKOM ser positivt på initiativet.