Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Telenor politianmeldt for vildledende markedsføring

Tirsdag 15. december 2015
Telenor annoncerede i perioden fra den 8. april til den 13. maj 2015, at forbrugerne kunne købe en Samsung Galaxy S6 Edge til en fordelagtig pris, hvis de samtidig tegnede et abonnement løbende på 6 måneder hos teleselskabet.

 

I annoncer, der blev vist på forbrugernes tablet eller mobiltelefon, oplyste Telenor om:

- Udbetalingen
- Prisen på mobiltelefonen
- Gebyret for oprettelse af abonnementet
- Abonnementets pris pr. måned

Telenor oplyste derimod ikke forbrugerne om den samlede mindstepris for hele bindingsperioden, hvilket forbrugerombudsmanden anså som vildledende over for forbrugerne. Det fremgår af hen-holdsvis markedsføringslovens § 3 og § 12 a, at forbrugere ikke må vildledes af erhvervsdrivendes markedsføring, mens de samtidig skal informeres om varer og tjenesteydelsers væsentligste karakteri-stika.

Telenor har efterfølgende oplyst, at de manglende oplysninger skyldtes en teknisk fejl, hvorfor mind-steprisen kun manglede på tablet- og mobilversioner, men fremgik korrekt i deres øvrige markedsfø-ring. Sagen er alligevel blevet politianmeldt på baggrund af forbrugerombudsmandens indstilling.

Læs også
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.