Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Tech-giganterne har ingen eller få dansktalende moderatorer

Tech-giganterne har ingen eller få dansktalende moderatorer Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 07. juni 2024
LinkedIn og X har ingen dansktalende ansatte, der kan moderere samtalerne og de andre tech-giganter har meget få. Undtagelsen er TikTok.

LinkedIn og X (tidligere Twitter) har ikke en eneste ansat dansktalende moderator til at regulere indholdet på deres platforme. Pinterest har én og Meta, der ejer Facebook og Instagram har seks dansktalende moderatorer til at holde øje med skadeligt indhold på begge platforme. Med 27 dansktalende moderatorer er TikTok altså det sociale medie, der giver de andre baghjul.

Tallene kommer fra tech-giganternes egne gennemsigtighedsrapporter, som Center for sociale medier, tech og demokrati har samlet i en rapport.

Der er ingen bortset fra Meta, der dækker alle EU’s officielle sprog. LinkedIn og X dækker omkring en tredjedel af EU’s 24 officielle sprog, mens Snapchat og Pinterest dækker cirka halvdelen. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse og kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger bl.a.:

”Det gør mig bestemt ikke mindre bekymret, at vi nærmer os et valg til Europa-Parlamentet, og at russiske kampagner kan få frit spil på sociale medier. Rusland har en kæmpe interesse i at påvirke samtalen og destabilisere Europa til egen fordel. Derfor bør vi have et minimumskrav for antallet af moderatorer, som kan tale de officielle sprog i de lande, tech-giganterne driver virksomhed.”

Læs også
Forbrugerombudsmanden gav i 2025 næsten dobbelt så mange forhåndsbeskeder om greenwashing som året før. Samtidig faldt antallet af oprettede sager om virksomheders miljømarkedsføring.
Et nyt netværk for bureauer, der arbejder med ESG, miljø og bæredygtighed er på vej. Netværket skal give bureauer et fagligt forum for vidensdeling, sparring og konkrete erfaringer fra arbejdet med dokumentation, transparens og ansvarlig markedsføring.