Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

TAXA 4x35 idømt bøde på 250.000 kr. for spam

Torsdag 12. januar 2017

Retten på Frederiksberg har afsagt dom om, at taxaselskabet skal betale 250.000 kr. for at overtræde markedsføringslovens forbud mod spam.


Taxaselskabet sendte sms’er ud til 27.283 forbrugere om, at deres hidtidige samarbejde med appleverandøren ClickATaxi var ophørt. Telefonnumrene tilhørte forbrugere, som tidligere havde anvendt appen til at bestille en taxa hos selskabet.

Taxaselskabet gjorde i sagen gældende, at sms’erne udgjorde servicemeddelelser, hvorfor det efter selskabets opfattelse ikke var reklame. Retten afviste dette argument, idet sms’erne fra taxaselskabet indeholdt en anbefaling til forbrugerne om, at de skulle tilmelde sig taxaselskabets egen app, ligesom formålet med sms’erne var at tilbyde nye kørselsopgaver til forbrugerne:

”Serviceinfo ClickATaxi har afsluttet samarbejdet med TAXA 4x35. Det betyder, at TAXA 4x35 ikke kører de ture, du bestiller med ClickATaxa App. Vil du fortsat køre med Københavns største taxiselskab, så download TAXA 4X36 app (link).”

Efter markedsføringslovens regler må man gerne kontakte forbrugere elektronisk, hvis de i forbindelse med en tidligere transaktion har oplyst deres e-mailadresse eller telefonnummer. Dette forudsætter dog, at der findes en let og tilgængelig mulighed for, at modtagerne kan frabede sig dette i meddelelserne. Dette var ikke tilfældet i sagen.

Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 11. januar 2017.

Læs også
BureauNøgletal 2026 udkommer i næste uge. Her kan du allerede se de tre største bureauer inden for hver bureautype og listen over de 10 største bureauer samlet set. Spring Family, der er medlem hos Creative Club, der er en del af GRAKOM, er med på top10-listen.
GRAKOMs næstformand Thomas Søby bruger sin plads i DMJX’ bestyrelse på at sikre, at de grafiske og produktionsrettede uddannelser følger virksomhedernes behov. Samtidig vil han skabe mere kontakt mellem de studerende og virksomhederne gennem projekter, jobmuligheder og oplysning om legater.