Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Talentfulde typer

Onsdag 28. juni 2017
»Vi starter med at tegne et lille n og et lille a. Så har vi allerede nogle former, som går igen i et h, et i og et m. Fra noget ret primitivt kan vi udvikle et helt alfabet.« Torsten Lindsø, 30, og Rasmus Michaëlis, 28, bliver kaldt nogle af de største talenter inden for skrifttypedesign. De skal hjælpe med at forske i fremtidens skriftbrug. Udkom har besøgt et af Danmarks største designbureauer, Kontrapunkt, til en snak om bogstavsnørderi.

Talentfulde typer

[fact]

Om Kontrapunkt
Designbureauet har eksisteret i 30 år, og består af ca. 60 ansatte i København og Tokyo.

//

Kontrapunkt har blandt andet designet skrifttyper for Aalborg Akvavit, DSB, Noma, Hotel d’Angleterre, Movia, Røde Kors og Novo Nordisk.

//

Vandt sidste år seks Creative Cirkle Awards.

//

[/fact]Der er ikke meget luft på det mørke skrivebord. Et stort glas med farveblyanter og bøger med titler som ”Radical Type Design” og ”Tegnenes historie” fylder godt ved bordet. Og så tager de to computer selvfølgelig også en del af bordpladsen.

»Det er nyt, at vi er så mange, som er dedikeret til at tegne skrifttyper,« fortæller Rasmus Michaëlis.

Da Rasmus Michaëlis og Torsten Lindsø tilbage i februar blev en del af Kontrapunkt, blev de også en del af Kontrapunkts nyoprettede typografiske laboratorium.

»Vi har en idé om, at skrifttyper bliver vigtigere og vigtigere som brand-kommunikatør. Derfor har vi brug for at være med til at udforske, hvor skrifttyperne er på vej hen. Så vi har brug for flere hænder,« siger Rasmus Michaëlis.

Den ene del af makkerparret sidder ned – den anden står op. Den ene styrer musen, mens den anden observerer. De har selv valgt at dele skrivebord. Selvom de har en computer hver, arbejder de oftest ved den samme.

Nyt typografilaboratoriumI 2016 startede Torsten Lindsø og Rasmus Michaëlis skriftdesignstudiet ÅBC, hvor de blandt andet udviklede fonte for DR, Strøm Festival, Playtype og Enhedslisten. Efter en succesfuld tid blev de tilbudt at blive en del af det nye typografilaboratorium.

Udover Rasmus Michaëlis og Torsten Lindsø består Kontrapunkts nye laboratorium af skrifttypedesigner Rasmus Lund Mathisen og Bo Linnemann, som også er stifter af og executive design director i Kontrapunkt.

»Det er min gamle drøm, der er ved at gå i opfyldelse,« svarer Bo Linnemann, da Udkom spørger, hvorfor han har oprettet typografilaboratoriet.

Siden sin tid på Arkitektskolen har han været fascineret af skrifttypedesign. Og nu kan han fornemme, hvordan det åbner døre til udlandet.

»Du kan tælle på en hånd, dem som kan lave visuel identitet koblet med skriftdesign. Efter at vi er startet internationalt, har vi kunnet se, hvordan vi skiller os ud. Det er vores billet til udlandet,« siger Bo Linneman.

Efter flere opgaver for blandt andet Nissan, Tasaki og Asics Tiger åbnede Kontrapunkt i 2016 et kontor i Tokyo, Japan.

Ikke bundet af tunge traditionerTorsten Lindsøs lyse jeans stumper ved anklen, da han sætter sig afslappet ved siden af Ramus Michaëlis. Han retter sweaterens højhalsede krave og klør sig lidt i det røde skæg.

»Typografi har altid været et mesterfelt inden for grafisk design, og det vil vi gerne væk fra,« siger Torsten Lindsø.

Han sidder med krydsede ben. Det højre ben hviler på det venstre knæ, mens hænderne er samlet i skødet. Rasmus Michaëlis sidder på præcis samme måde bare spejlvendt af sin makker.

»Det har været en mytisk disciplin,« supplerer Rasmus Michaëlis og fortsætter:

»Man har skullet være påpasselig med at røre ved bogstaverne, for der er nogle, som i sin tid har gjort sig umage med at lave dem på den rigtige måde.«

Ifølge de to unge skrifttypedesignere har der eksisteret en berøringsangst for at ændre den allerede ”perfekte” skrift. Og det vil de gerne bryde med.

»Vi går ikke så meget op i den tradition, der ligger bag typografien. Bogstaverne ser jo tit ud, som de gør, fordi man har tegnet dem med bestemte værktøjer fx en bredpind,« fortæller Torsten Lindsø.

»Vi vil gerne afmystificere det. Der er rigtig mange traditioner og konventioner for, hvordan skrift burde se ud, som i princippet bare er til for at blive brudt,« siger Rasmus Michaëlis.

Både mikroingeniør og programmørLave, hvide reoler med grønne planter i brune urtepotter adskiller de små kvadrater af skriveborde fra hinanden. Der er glasdøre ind til forskellige mødelokaler, som hver har deres eget præg af grafisk design på væggene.

Kontrapunkts kontorlandskab i København er stort og åbent. Og så er der på femte sal en fantastisk udsigt over tagene i indre by.

»Med typografi kan du transformere nogle værdier og stemninger ind i bogstavsformer. Og det er dét, som vi laver på Kontrapunkt,« siger Torsten Lindsø.

Inden de slog sig sammen med Kontrapunkt, arbejdede de sammen med designbureauet om at designe en typografi til Asics Tiger.

»Udløbet, som er i a’et, snakker sammen med s’et, som snakker sammen med stregen i e’et. Der er nogle ting, som gentager sig. Hvis udløbet er særlig karakterfuldt, som det fx er i Asics' logo, så kan man genbruge det mange forskellige steder. På den måde får man identiteten i logoet ud til mange forskellige bogstaver,« forklarer Rasmus Michaëlis, mens han peger på bogstaverne på skærmen.

De er opdraget til at tegne på computer, men der ligger mere bag en specialdesignet typografi end formning af bogstaverne.

»Når vi arbejder med brand-typografier, skal vi skræddersy skriften ind i et miljø – hvordan ser bogstaverne ud? Hvad kommunikerer de? Hvilken sammenhæng indgår de i? Man er både en form for mikroingeniør men også en programmør,« fortæller Torsten Lindsø.

Skrifttyper består nemlig ikke bare af bogstaver. Bagved ligger et stykke software, som får bogstaverne til at tale sammen.

»Med skrifttypen får man et lille stykke software, som indeholder en masse informationer fx kodning af afstanden mellem hvert bogstav. Der er rigtig meget udover formerne, før det bliver til en skrifttype,« siger Rasmus Michaëlis.

Han er ikke i tvivl om, at den tekniske programmering er mere interessant end at forme bogstaver.
»Man bygger et stort system, som bliver et værktøj for nogle at kommunikere med, og det er enormt tilfredsstillende,« fortæller han.

Forsker i fremtidens skriftMen den nye typografiske afdeling på Kontrapunkt laver ikke kun kommercielt arbejde. Faktisk er over halvdelen af arbejdsopgaverne forsknings- og analysearbejde, fortæller Bo Linnemann.

»Man kan godt sige, at vi sidder og forsker. De forskellige uddannelser forsømmer skrift som fagområde, så der er et videnshul, som vi gerne vil være med til at lappe.«

»Her på Kontrapunkt bruger vi meget tid på at diskutere typografiens udvikling - hvilke muligheder giver det slutbrugeren, læseren eller personen på gaden? Vi prøver at se tingene i en mere menneskelig kontekst – hvad giver det af værdi i menneskers hverdag?« fortæller Torsten Lindsø om hverdagen i Kontrapunkts typografilaboratorium.

Han er ikke i tvivl om, at der vil være efterspørgsel på skrifttyper i fremtiden.

»Vi kan se, at der er en stigende interesse for typografi i den bredere del af befolkningen. Vi får henvendelser fra steder, som jeg ikke tænkte ville gå op i typografi. Fx er politiske partier også interesseret i at få skrifttyper skræddersyet til deres kommunikation,« siger Torsten Lindsø.

For Bo Linnemann, stifter og executive design director, er det vigtigt, at Kontrapunkt er med til at definere den betydning, som skrift får i fremtiden.

»Vi skal kunne være dem, der skaber udviklingen inden for området og være med til at forme den måde, som man bruger skrift på,« siger Bo Linnemann.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor det lige er Torsten Lindsø, Rasmus Michaëlis og Rasmus Lund Mathisen, som skal hjælpe ham med det.

»De er simpelthen de største talenter, jeg har oplevet i hele min karriere. Vi har de tre bedste, du overhovedet kan få,« siger Bo Linnemann.

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.