Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Tænk nyt – og få penge!

Mandag 31. oktober 2016
Små og mellemstore virksomheder har gode muligheder for at få tilskud, hvis de tænker i nye og uprøvede ideer. Det grafiske bureau on!Ad.dk har fået 150.000 kr. til et projekt, der giver kunder mulighed for at designe deres egne tryksager. Pengene kommer fra Innovationsfondens Innobooster-ordning.

On!Ads
Ole Sørensen, kreativ direktør, on!Ad - foto: Hans Christian Jacobsen.

[fact]INNOBOOSTER

Uddeles af Innovationsfonden til virksomheder med op til 250 ansatte.

/

Gives til virksomheder med gode udviklingsidéer, som kræver viden for at blive til virkelighed.

/

Der kan søges op til 5 millioner kroner.

/

Virksomheder kan forvente svar på deres ansøgning inden for en måned.

Læs mere om InnoBooster her [/fact]On!Ad.dk er et lille grafisk bureau nord for Aarhus. Kunderne er især små og mellemstore virksomheder, men de seneste par år er kreativ direktør Ole Sørensen begyndt at lægge mærke til en tendens, der har kostet hans virksomhed mere og mere på bundlinjen:

»Vi oplevede, at mange begyndte at lave små grafiske produktioner i photoshop selv, eller også kendte de nogen, der kunne nørkle lidt rundt og lave det for dem. Vi begyndte at tabe en del kunder.«

I stedet for blot at se udviklingen som et problem, så Ole Sørensen også en mulighed. For hvis folk selv ville lave grafisk produktion, så burde der måske findes en mere simpel platform end Photoshop.

»Så tænkte vi, at hvis vi lavede en onlineportal, hvor folk selv kunne lave deres egne tryksager, så kunne vi måske få nogle af de kunder tilbage, vi havde tabt. Så det fik vi op at stå, og det lykkedes faktisk ret godt,« siger Ole Sørensen.

»Vi lavede to skabeloner: En låst skabelon til dem, der kun ville ændre helt basale ting i deres tryksag. Og så lavede vi en åben skabelon, hvor folk selv kunne ændre alt, bytte rundt på tekst og lave designs.«

Det nye produkt virkede efter hensigten: on!Ad fik omkring 80 % af de tabte kunder tilbage ved at tilbyde dem ad¬gang til onlineportalen, og det gav Aarhus-virksomheden en ide:

»Skal vi ikke prøve at udvikle det her projekt i lidt større perspektiv? Der var helt klart et behov hos folk, der godt selv ville prøve at finde ud af de her ting uden at skulle betale en webdesigner.«

Søgte penge
Dermed opstod ideen til websiden billigtryk.dk. Et værktøj, hvor brugerne betaler en pris om måneden for at have adgang til systemet, som giver mulighed for, at kunderne kan lave deres egen tryksag, lige fra bannere til postkort.

For on!Ad ville det kræve en fuldtidsmedarbejder at udvikle platformen, og til det formål besluttede virksomheden at søge penge hos Innobooster, der hører under Innovationsfonden.

»Vi beskrev projektet ret grundigt i vores ansøgning, for jeg kender flere, der har søgt og fået afslag. Så vi gjorde forarbejdet rigtig godt og blev selvfølgelig meget glade, da vi så fik tildelt pengene,« siger Ole Sørensen.

150.000 kroner fik virksomheden, hvilket var nok til at dække lønnen til den medarbejder, der skulle udvikle hjemmesiden.

På nuværende tidspunkt er projektet færdigudviklet og ved at blive solgt til on!Ads kunder.

Kræver startkapital
On!Ads grafiske direktør anbefaler andre grafiske virksomheder at søge penge via Innobooster, hvis de har en innovativ ide, men han gør opmærksom på, at der er visse udfordringer:

»For det første kræver det en hvis startkapital på projektet, for pengene fra Innobooster bliver givet med tilbagevirkende kraft. Du skal altså dokumentere dine udgifter, og derefter får du pengene.«

Selve ansøgningen kan også virke uoverskuelig, siger Ole Sørensen:

»Det var rigtig besværligt at udfylde papirerne omkring projektet. Deres system fungerede ikke særlig optimalt, så det brugte vi en del timer på. Men det var selvfølgelig indsatsen værd,« slutter han.

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.