Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Tænk anmelder otte influencere til Forbrugerombudsmanden

Tænk anmelder otte influencere til Forbrugerombudsmanden
Onsdag 15. november 2023
Udover de otte influencere er deres samarbejdspartnere også anmeldt.

Forbrugerrådet Tænk har anmeldt en række influencere, deres bureauer samt de virksomheder, de har samarbejdet med, til Forbrugerombudsmanden for skjult og aggressiv reklame overfor børn.

De anmeldte influencere er Lakserytteren, Morten Münster, Oscar og Elias Hole – Kender du det, Martin Guldborg, Rebecca Charlotte Dahl, Mika Schultz, Judex og Mr. Spyplant.

Lakserytteren, alias Rasmus Kolbe, og bureauet We Are Cube er sammen med plakatvirksomheden Peleton.dk anmeldt for at have overtrådt bestemmelsen om skjult reklame for Peleton med en video på Lakserytterens Instagram-profil. Forbrugerrådet Tænk skriver, at de formoder, at der er tale om et samarbejde, da Peleton har repostet opslagene fra Lakserytteren.

Morten Münster er blevet anmeldt for skjult reklame, fordi han har postet en video med titlen ’Tøm en Cirkle K’. Også her har Cirkle K postet videoen.

De øvrige har lavet lignende opslag uden at angive, at det er reklame.

Forbrugerrådet Tænk skriver i sin anmeldelse:

”Vi ved, at særligt børn og unge lader sig påvirke af influencere. Mange mennesker identificerer sig med influencerne, hvilket gør dem i stand til at komme tættere på forbrugerne med deres markedsføring og påvirke forbrugerne på en mere ’troværdig’ måde. … Derfor er det også helt afgørende, at influencers, deres tilknyttede bureauer, og de virksomheder de samarbejder med, overholder reglerne”.

Læs også
Google har fået en bøde på 2,95 mia. euro for at misbruge sin dominerende stilling på onlinereklamemarkedet. EUs konkurrencemyndighed vurderer, at kun et frasalg kan sikre, at Google kan ophøre med den ulovlige adfærd.
Når EuroSkills 2025 løber af stablen i Herning, bliver det det største arrangement i konkurrencens historie målt på antal deltagere. Hele 597 unge fra hele Europa dyster i en bred vifte af erhvervsfag – og bæredygtighed bliver et gennemgående tema i både afviklingen og det faglige indhold.