Svinebundet

Digitale trykmaskiner bliver solgt på vilkår, som er umulige at gennemskue, hævder en række af Grakoms medlemmer. De føler, at de har bundet sig til kontrakter, som de ikke har kendt konsekvenserne af, og som har kostet dem langt mere, end de var stillet i udsigt.



Torben Jeppesen troede selv, han havde lavet en god handel. Det var dengang i 2008. »Jeg vil sgu kalde det bondefangeri,« siger han i dag.

Maskinen var en Xerox Igen3, som Tryk Team Svendborg købte for cirka tre millioner kroner sammen med en serviceaftale, der omfattede vedligeholdelse af udstyr, blæk og toner samt en opdatering af software til maskinen. Som en del af handlen bandt Torben Jeppesen sig til en såkaldt grundafgift, der beskrev, at han skulle trykke et bestemt antal ark – også kaldet klik – hvert kvartal. Og ordene ”hvert kvartal” skulle vise sig at tages helt bogstaveligt.

»Jeg angav måske 1,2 millioner klik om året, hvilket er 300.000 i kvartalet. Men der tænkte jeg jo ikke over, at i de tre sommermåneder sælger vi langt mindre end det på grund af ferie.«

Alligevel krævede Xerox betaling for 300.000 klik hvert kvartal, fordi det stod i kontrakten. I de mindre travle måneder måtte han derfor betale for noget, han ikke havde brugt.

Samtidig skulle han betale flere penge de kvartaler, hvor antallet af klik oversteg 300.000.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at når en sælger sidder her og spørger mig hvor mange klik, jeg bruger på et år, så ender det med at koste mig penge, at jeg ikke leverer det præcise tal. Den oplysning fik jeg aldrig af sælgeren,« siger Torben Jeppesen.

Men det var ikke den eneste negative overraskelse ved den kontrakt, Torben Jeppesen havde skrevet under på.

»Jeg følte selv, jeg var opmærksom på rigtig mange ting i den kontrakt - men jeg var ikke opmærksom på, at den software, der var i maskinen, ikke fulgte med, hvis jeg en dag ville sælge den videre.«

Det betød, at Torben Jeppesen reelt ikke kunne sælge sin maskine videre, for uden software var maskinen ubrugelig.

»Jeg synes, det er helt utilstedeligt. Jeg kan slet ikke forstå det. Man ville da aldrig acceptere, at man ikke kunne sælge et kamera eller en bil videre, fordi softwaren ikke fulgte med. Men sådan er det med trykmaskiner. Som jeg ser det, er det et udtryk for, at Xerox vil binde mig på hænder og fødder.«

Problem i hele branchen

Det overordnede problem var, at Torben Jeppesen ikke var klar over, hvad han havde skrevet under på i kontrakten med Xerox, og det er desværre et problem, der er udbredt i branchen, siger Grakoms juridiske chef, Christian Jensen:
»De kontrakter, producenterne af digitale trykmaskiner laver, er som regel meget komplicerede og tekniske. Realistisk set er det ikke muligt, at vores medlemmer kan sætte sig ind i, hvad konsekvenserne af sådan en kontrakt er. Det kræver flere års erfaring med kontraktindgåelse inden for området og en dyb juridisk indsigt,« siger Christian Jensen.

Alligevel ser han ofte, at virksomheder indgår kontrakter på digitale trykmaskiner uden brug af ekstern juridisk rådgivning. En del virksomheder i den grafiske branche har brændt fingrene på kontrakter, der pludselig viste sig at indeholde betingelser, der kom bag på virksomhedsejerne.

»Vi har været lidt for naive,« siger administrerende direktør hos Dafolo, Hans Christian Højslet, om købet af en digital maskine, han i dag betegner som en ’mandagsmodel’, og som gik ned med fejl gang på gang. Selvom købskontrakten sikrede ham, at maskinen blev set efter af en tekniker, blev maskinen et dyrt bekendtskab.

Kontrakten sikrede ham nemlig ingen erstatning for de ordrer, han gik glip af på grund af de tekniske fejl. »Jeg kunne godt tænke mig, at der i de her kontrakter stod helt konkret, hvor hurtigt man har krav på at få en tekniker ud, hvis maskinen går ned. Og hvad betaler leverandøren eventuelt i bod, hvis det går ud over en ordre? Det har vi behov for at få specificeret i de her kontrakter.«

Hos en anden virksomhed, Kamark Grafisk i Silkeborg, har man også ærgret sig over både købsaftale, serviceaftale og leasingaftale, som man indgik på en digitalprinter. Printeren har været ramt af et utal af driftsstop, men selvom leverandøren erkendte problemet, kostede det Kamark Grafisk dyrt.

»Man bliver svinebundet uanset om maskinen virker eller ej. Vi bliver ikke kompenseret for alle de driftsstop og ekstra omkostninger, vi har haft. Det betyder reelt, at det er leverandøren, der holdes skadefri, mens vi står med en lang næse,« siger direktør André Nielsen.

»Vi har opgivet at komme videre med den nuværende leverandør og dermed betalt dyre lærepenge ved at indfri nuværende leasingaftale før tid og indgå ny aftale med anden leverandør, og købe digitalprinter af andet fabrikat.«

Hemmelighedskræmmeri

Grakom har set flere konkrete eksempler på kontrakter på digitalt produktionsudstyr og kan konkludere, at der er stor forskel i priser og vilkår. »Der er ingen gennemsigtighed i priserne på de her maskiner,« siger Grakoms juridiske chef, Christian Jensen.

»Alle går rundt og tror, at de har fået maskinen til en særlig god pris, og derfor er der næsten ingen i branchen, der ved, hvad de andre har givet for deres maskiner. Det er til leverandørernes fordel.«

Samtidig er der stor forskel på, hvilke vilkår de grafiske virksomheder køber de digitale trykmaskiner under.

»De digitale trykmaskiner har en meget særegen karakter i forhold til traditionelle trykmaskiner. Den største udgift er ofte ikke maskinens pris. Prisen på service, reservedele, software og toner er typisk højere set over maskinens levetid. Derfor er det rigtig vigtigt, hvilke vilkår og priser man får forhandlet hjem på de ting,« lyder det fra Christian Jensen.

Han taler jævnligt med virksomheder, der har skrevet under på, at de rabatter og vilkår, de har fået under kontraktforhandlingerne, er fortrolige.

»Mange af vores medlemmer ser deres forhold til leverandøren som et partnerskab, hvor man hjælper hinanden. Men sådan er det reelt ikke. Leverandøren er en sælger, der forsøger at tjene så mange penge som muligt,« påpeger Christian Jensen.

Bliver lullet i søvn

Efter fem år ophævede Torben Jeppesen fra Tryk Team Svendborg sin kontrakt med Xerox. Han havde regnet sig frem til, at serviceaftalen med Xerox var så dyr, at han hver måned satte 5000 kroner til ved at producere på maskinen.

»Så tænkte jeg ’fint, maskinen er betalt ud, så nu kan jeg sælge den for et par hundrede tusinde kroner.’

Men de penge måtte han kigge langt efter. Der var ganske vist interesserede købere, men de sprang fra, da det viste sig, at Xerox’ flytteomkostninger af maskinen og installering af ny software var for dyrt i deres øjne. Efter næsten to års forsøg opgav Torben Jeppesen at sælge maskinen, og da en maskinopkøber tilbød at fjerne den uden beregning, slog han til. I sidste ende måtte han altså afskrive værdien af maskinen helt.

Nu råder han kolleger i branchen til at tænke sig godt om, når de skriver kontrakter med digitale leverandører.

»Man tænker jo, at det er søde og rare mennesker, der kommer og sælger sådan en maskine, så man luller nok sig selv lidt i søvn. Men man skal virkelig være klar over, hvad det er, man skriver under på,« siger Torben Jeppesen, der opfordrer til klare ændringer i kontrakterne.

»Man bliver nødt til at få lavet nogle kontrakter, hvor man får rettigheder til at kunne sælge maskiner, software og serviceaftaler videre. For så står du pludselig med en reel handelsvare.«

I dag har han skiftet leverandør og er glad for samarbejdet, for han kender de vilkår, han har skrevet under på. Men han undrer sig stadig over, at grafiske virksomheder lader sig binde til vilkår, der i hans øjne er urimelige.

»Jeg ved ikke, hvordan det er kommet hertil. Den grafiske branche har jo betjent sig af højtryksmaskiner og senere offsetmaskiner igennem mange år. Der har altid været en tradition for, at man kunne købe en maskine, og så har man altid kunnet handle frit med den bagefter.

Maskinen kunne oven i købet måske serviceres af den lokale håndværker. Men sådan er det ikke mere. Nu er man låst på hænder og fødder af en kontrakt.«

Læs Grakoms anbefaling i artiklen: "Søg professionel rådgivning, når du investerer"