Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Styrk virksomhedens ESG-indsats med nyt kodeks og gap-analyseværktøj

Styrk virksomhedens ESG-indsats med nyt kodeks og gap-analyseværktøj Foto: GRAKOMs Grafisk ESG-kodeks
Stephanie Violet Sørensen
Kommunikationskonsulent Stephanie Violet Sørensen
Onsdag 30. april 2025
GRAKOM har lanceret et opdateret ESG-kodeks – et vigtigt rammeværk, som skal hjælpe virksomheder i den grafiske branche med at arbejde mere strategisk og struktureret med bæredygtighed. Kodekset er både et praktisk værktøj og en fælles ramme for ansvarlig virksomhedsdrift. Med det nye kodeks får branchen en konkret metode til at imødekomme både stigende lovkrav samt forventninger fra kunder og samfund.

Behovet for ansvarlighed og gennemsigtighed vokser, både fra kunders, medarbejderes, samarbejdspartneres og myndigheders side. 

Med GRAFISK ESG-kodeks 2.0 tilbyder GRAKOM et fælles rammeværk og en strategisk og systematisk tilgang til arbejdet med miljø, sociale forhold og governance – samlet under ét værktøj, udviklet specifikt til virksomheder, der arbejder med fremstilling af grafiske produkter og serviceydelser, herunder trykkerier, label- og emballageproducenter samt skilte-, serigrafi- og tekstilvirksomheder.

Et praktisk værktøj til ESG-arbejdet

Grafisk ESG-kodeks 2.0 er branchens fælles rammeværk til at arbejde systematisk og struktureret med ESG og er en opdateret og udvidet version af det tidligere CSR-kodeks fra 2012. Det tager afsæt i FN’s 10 principper for ansvarlig virksomhedsadfærd og gør det lettere for virksomheder at dokumentere indsatsen og handle strategisk.

Kort sagt er kodekset et praktisk et værktøj, der guider virksomheder systematisk gennem arbejdet med ESG.

Et centralt element i kodekset er det nye gap-analyseværktøj, som gør det muligt at vurdere, hvor virksomheden står i dag på tværs af de forskellige væsentlige ESG-områder i branchen, og hvor der er potentiale for forbedring. Det hjælper med at identificere indsatsområder, prioritere handlinger og integrere ESG-krav i f.eks. leverandørstyring.

GRAKOM lancerede kodekset kort før påske under et webinar, hvor deltagere fik en grundig introduktion samt den nyeste information. Se det afholdte webinaret her

Kodekset er et vigtigt skridt mod en grønnere og mere ansvarlig grafisk industri

Udviklingen af værktøjer, der understøtter en mere bæredygtig kommunikationsindustri, er en central del af GRAKOMs strategi. 

Med ambitionen om at styrke fundamentet for en grønnere fremtid udviklede GRAKOM derfor i samarbejde med HK Privat det nye kodeks, som giver virksomheder et klart udgangspunkt for at forstå, hvilke processer der bør være på plads til arbejdet med ESG. 

”Grafisk ESG-kodeks er vigtigt redskab for virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk og strategisk med de mest væsentlige ESG-emner i den grafiske branche. De supplerende værktøjer hjælper samtidig med at omsætte kodekset til praksis. Vi opfordrer interesserede medlemmer til at kontakte os, hvis de vil have adgang til værktøjerne eller vide mere om, hvordan kodekset kan styrke deres arbejde med ESG,” siger Mark Williams, chef for ESG og bæredygtig udvikling i GRAKOM.

Virksomheder har med kodekset nu mulighed for at identificere de ESG-områder, hvor der er potentiale for forbedring og styrkelse. Dermed tager branchen et vigtigt skridt mod større gennemsigtighed og ansvarlighed – ikke blot som en respons på stigende forventninger fra kunder, og omverdenen men som en aktiv bestræbelse på at forme en mere bæredygtig fremtid for kommunikationsindustrien.

Næste skridt for virksomhederne

Over 50 virksomheder tiltrådte det oprindelige CSR-kodeks, og vi håber, at endnu flere vil tage det næste skridt og anvende Grafisk ESG-kodeks 2.0 som afsæt for deres fremtidige ansvarlighedsarbejde. 

Vi opfordrer interesserede medlemsvirksomheder til at igangsætte en gap-analyse som første skridt, da det er en oplagt mulighed for at få et overblik over ESG-indsatsen, få identificeret områder med forbedringspotentiale og sætte målrettet ind.

Der er en overgangsperiode på seks måneder, hvorefter det oprindelige CSR-kodeks og tilhørende virksomhedsliste fjernes fra grakom.dk. 

GRAKOM står klar til at vejlede og til at hjælpe jer godt i gang. I kan også finde kodekset samt slides og optagelse fra webinaret på hjemmesiden her, og blandt andet her høre mere ind til de konkrete ændringer og udvidelser ifm. overgangen fra CSR- til ESG-kodeks.

Vil du høre mere eller have adgang til værktøjerne?

Kontakt Jette Clausen Poulsen, ESG-rådgiver (jcp@grakom.dk) eller Mark Williams, chef for ESG og bæredygtig udvikling (mw@grakom.dk). 

Læs også
Grafisk ESG Kodeks 2.0 er en videreførelse af det oprindelige kodeks, Det Grafiske CSR-kodeks, og er igen udviklet i samarbejde mellem GRAKOM og HK Privat.
Fredag den 23. maj 2025 markerer vi en helt særlig milepæl, når GRAKOM fejrer sine første 150 år med faglig stolthed, innovation og fællesskab. Vi samler hele kommunikationsindustrien til en uforglemmelig jubilæumsaften i de historiske rammer i FÆNGSLET i Horsens. Aftenen byder på middag, netværk, fest og ikke mindst en fortryllende optræden af mentalist og tryllekunstner Jan Hellesøe.