Styrk jeres klima- og miljøkommunikation

 ”Vi er verdensmestre i grøn omstilling i vores branche,” sådan sagde adm. direktør for GRAKOM, Thomas Torp i forrige nummer af GRAKOMs magasin.

Thomas Torp

Men verdensmesterskabet er en velbevandret hemmelighed – i hvert fald for mange forbrugere og også for en del indkøbere. Forbrugerne vil gerne have klima- og miljøvenlige produkter, men har svært ved at finde rundt i junglen af mærkede og ikke mærkede produkter – og forvirringen bliver ikke mindre af, at mange forbrugere har den klare opfattelse, at når produktet i emballagen er miljømærket, er selve emballagen også.

De offentlige indkøbere vil også gerne købe de miljørigtige produkter, men glemmer måske at bede om det i bestræbelserne på at spare penge, eller også får de det måske ikke formidlet godt nok af deres grafiske leverandør. Et lille skub på vejen kan være det, der skal til, for at virksomhedernes indkøbere bliver klar over, at når både produkt og emballage bliver kommunikeret miljøvenligt, vil forbrugerne tage mod det med kyshånd.

GRAKOMs miljøchef, Carsten Bøg, kan ikke opfordre nok til, at branchen styrker miljø- og klimakommunikationen.

”Selv om vi måske selv synes, at historien er fortalt igen og igen gennem mange år, så det burde være tydeligt for enhver, skal branchens fortrop af sælgere hanke op i sig selv og blive langt bedre til at sælge hvad deres virksomheder rent faktisk kan. Budskaberne skal siges igen og igen i en verden, hvor forbrugerne har så meget at vælge mellem og at forholde sig til. Og det i en verden, hvor skoven af miljømærker og fantasifulde miljø- og klimaanprisninger skyder op af jorden som ukrudt.”

Carsten Bøg

Drop ordet bæredygtigt
Nogle kunder efterspørger ikke længere kun miljørigtige produkter, men også bæredygtige produkter. Men ordet bæredygtighed er forbundet med stor risiko for vildledning af marked og forbrugere. Faktisk er det bedst ikke at bruge, med mindre det kan dokumenteres fuldt ud, siger miljøchef hos GRAKOM, Carsten Bøg.

”Når noget er bæredygtigt, er det fordi det skal kunne ’bære’ på flere fronter. Dvs. at det ikke er nok at have nogle miljørigtige forbedringer på hylderne, man skal også have styr på både arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø samt sociale, sundhedsmæssige og forretningsetiske forhold omkring et produkt. Og med ’styr på’ menes, at alle disse forhold skal være kendt, baseret på den bedste viden, der findes og dokumenteret af en tredjepart. Derfor skal man være varsom med at bruge ordet bæredygtigt, og man skal slet ikke bruge det i absolut form, for 100 pct. bæredygtighed findes ikke,” siger Carsten Bøg og tilføjer, at heller ikke forbrugerombudsmanden anbefaler, at man bruger ordet bæredygtigt.

Brug ordet miljørigtig
God kommunikation er når forbrugere kan aflæse, det de får. Derfor er det god latin at benytte de ord, som kommunikationen dækker over. I langt de fleste tilfælde vil ord som miljø- eller klimarigtig være de rigtige, da det er det, produkterne er.

For at understøtte både medlemmernes kommunikation og branchens kunders muligheder for at stille kompetente krav, har GRAKOM defineret syv initiativer, som bl.a. indeholder en designguide og opfordring til at udvide Svanemærkningen, så forbrugerne kan se, hvad der er miljø- og klimarigtig emballage. Initiativerne kan også bruges offensivt i kommunikationen til kunderne og i pressemeddelelser til pressen.

Vær præcis og seriøs
Mange lover meget – og måske også for meget - i annoncer rundt omkring, men hvis man gerne vil tages seriøst, handler det om, at man ikke skal sige mere, end man kan stå inde for. GRAKOMs jurist, Christian Jensen fortæller, at forbrugerombudsmanden vil skærpe tilsynet med greenwashing. Og forbrugerombudsmændene i samtlige nordiske lande vil generelt have fokus på at sikre troværdigheden i den grønne markedsføring.

”Det er et nyt signal fra forbrugerombudsmanden og klart en fordel for vores branche, og vi skal sørge for, at vores branches kommunikation er troværdig og relevant, samt at dokumentationen er i orden”, siger Christian Jensen.

Christian Jensen

Carsten Bøg får det sidste ord:

”Vi har en fantastisk råvare i papir og karton, der er baseret på træ. Træ bruger CO2 gennem sin opvækst og brugte tryksager og emballager bidrager til at undgå CO2, når de genbruges igen og igen. De nyeste forsøg på området inden for emballagekarton viser, at fibrene kan genbruges op til 25 gange. Så disse produkter har altså været cirkulære produkter, længe inden det blev populært. Men hverken forbrugerne eller indkøberne er opmærksomme på det, så I bliver nødt til at fortælle det igen og igen,” slutter Carsten Bøg.

Artiklen er også bragt i det seneste nummer af GRAKOMs magasin.