Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Strejken i Finland er stoppet

Strejken i Finland er stoppet
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 25. april 2022
Strejken på den finske papirfabrik, UPM, er stoppet efter at have været i gang siden 1. januar i år. Det er en glædelig nyhed, mener GRAKOMs adm. direktør, selvom der stadig er udfordringer på papirmarkedet.

Strejken på den finske papirfabrik UPM stopper øjeblikkeligt, efter at man er blevet enige om de første virksomhedsspecifikke kollektive overenskomster for fem UPM-virksomheder. Det skriver UPM i en pressemeddelelse.

”Forhandlingerne har ført til aftaler, der kommer både virksomhederne og medarbejderne til gode og styrker præmisserne for succes langt ud i fremtiden,” siger Riitta Savonlahti, executive vice president, Human Resources, UPM.

Nyheden glæder adm. direktør i GRAKOM, Thomas Torp, som siger, at det er en af de bedste nyheder i lang tid, også selvom der stadig er udfordringer på papirmarkedet.

”Det vil tage tid inden vi er tilbage på normale papirleverancer, for der er mange andre faktorer, der spiller negativt ind på papirmarkedet i Europa i disse måneder.”

Thomas Torp nævner bl.a. udviklingen i energipriserne, ekstremt høje transportomkostninger og fortsatte eftervirkninger efter covid-krisen. Samt den omstændighed, at efterspørgslen efter papir vokset blandt andet på grund af det stigende emballageforbrug.

Han uddyber:

”Vi er derfor ikke igennem papirkrisen. Priserne på papir er fortsat høje og der er fortsat problemer med leverancerne. Men stop for strejken i Finland er den første gode nyhed på papirmarkedet i lang tid, og det er første skridt på vej tilbage til mere normale forhold på markedet for trykt kommunikation.”

Strejken startede den 1. januar i år og blev forlænget flere gange. 3.000 medarbejdere har været berørt af strejken hos UPM, som vurderes at stå for omkring 50 pct. af produktionen af papir til magasiner i Norden.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.