Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Strandbygaard er blevet solgt til Scandinavian Print Group

Strandbygaard er blevet solgt til Scandinavian Print Group Fra venstre Ole Strandbygaard og Claus Scotwin
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 27. juni 2025
Scandinavian Print Group har opkøbt Strandbygaard og lukker trykkeriproduktionen i Skjern. Der vil stadig foregå grafisk opsætning i Skjern ligesom navnet bibeholdes.

I slutningen af 2024 annoncerede Strandbygaard i GRAKOMs magasin Kommunikationsindustrien, at man var åben overfor et salg.

Nu er Strandbygaard blevet købt af Scandinavian Print Group (SPG). Medarbejderne blev orienteret om i går eftermiddags, at, trykkeriproduktionen bliver nedlagt. Det betyder, at 40 medarbejdere bliver opsagt.

Det har været vigtigt for de to ejere, Ole Strandbygaard og Claus Scotwin, at der stadig er et Strandbygaard i Skjern, siger Ole Strandbygaard:

"Det har været magtpålæggende for os, at vi stadig kunne holde et lokalt engagement og bibeholde vores brand. Derfor er vi glade for, at der stadig bliver 25 medarbejdere her, der især vil arbejde med grafisk opsætning og kundekontakt."

Det kommer ikke som en overraskelse, at det er Scandinavian Print Group, der køber Strandbygaard, da CEO Esben Mols Kabell allerede sidste år i august sagde, at han på ingen måde var færdig med at købe op i Danmark.

CEO i SPG, Esben Mols Kabell bekræfter, at man fortsætter i bygningen i Skjern samt at trykkeriproduktionen fortsætter minimum indtil udgangen af oktober. 

"Men kundeservice, grafikere og sælgere bliver i bygningens kontor og fortsætter med at servicere kunderne med de samme ydelser, service og kvalitet som i dag," siger han.

Har været solgt en gang før

Strandbygaard, der har eksisteret siden 1898, har været solgt en gang før. Det var i 2017, hvor Ole Strandbygaard og partner Claus Scotwin solgt til Good Food Group. Men i 2019 købte de to partnere Strandbygaard tilbage, fordi Good Food Group var på vej til at blive overtaget af kapitalfonden Maj Invest.

Dengang sagde Ole Strandbygaard, at et nyt salg afhæng af, hvad en ny køber vil med virksomheden. For ham var det vigtigt, at det lokale engagement og produktionen fortsatte i Skjern.

Overtagelsen sker allerede mandag den 30. juni 2025.

Læs også
Hos Strandbygaard er alt åbent i forhold til et salg. Det kan være til en kapitalfond, det kan være femte generation, eller det kan være medarbejderne, der overtager.
For nylig købte Lasertryk.dk sit første trykkeri i Tyskland. Og selvom CEO Esben Mols Kabell ser store muligheder, i Tyskland, er han på ingen måde færdig med at købe op i Danmark eller Sverige