Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Stor markedsanalyse af storformat

Tirsdag 09. juni 2015
Den store markedsanalyse af storformatbranchen, FESPA print census, der blev sat i værk FESPA Digital i München i maj, har brug for input fra Danmark, så vi kan få en nordisk opgørelse over branchens tilstand. Derfor opfordres danske storformatproducenter til at deltage i den løbende undersøgelse. Det fortæller Anders Mosumgaard fra GA Sign & Textil.
- For at sikre relevante regionale data, er det vigtigt at så mange virksomheder som muligt besvarer spørgsmålene, siger Anders Mosumgaard.
Opgørelsen har til formål at indsamle den mest omfattende mængde data om storformat på både globalt og lokalt plan. Det kan være branchens omfang og omsætning samt forventninger til fremtidige vækstområder, udviklings- og investeringsmuligheder.
Undersøgelsen består af 30 spørgsmål, der kan besvares online resten af året. Den indsamlede data bliver dernæst analyseret, og den fulde rapport over branchens tilstand vil blive offentliggjort på FESPA-messen i Køln maj næste år.
Spørgeskemaet kan udfyldes på www.fespa.com/fespa-publications.html (Bemærk at du skal vælge den engelske, da der ikke er blevet lavet en særskilt dansk version).
Læs også
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.