Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Stor interesse for nyt ESG-netværk i den grafiske branche

Stor interesse for nyt ESG-netværk i den grafiske branche Foto: Fra første møde i GRAKOMs nye ESG-netværk
Mark Williams
Chef for ESG & bæredygtig udvikling Mark Williams
Torsdag 18. juni 2026
15 deltagere fra den grafiske branche mødtes forleden til første møde i GRAKOMs nye ESG-netværk. Der var især fokus på de praktiske udfordringer, som virksomhederne møder i arbejdet med nye ESG-krav.

GRAKOMs nye ESG-netværk skal være et forum, hvor grafiske medlemsvirksomheder kan dele erfaringer, drøfte udfordringer og sparre med hinanden om de stigende krav på ESG-området.

På det første møde i netværket, som fandt sted tidligere på ugen, mødte 15 deltagere op, for at høre om aktuelle lovkrav om EU’s skovrydningsforordning, EUDR, og den kommende emballageforordning (PPWR). Der var også tid til at tale om andre emner som fx klima, dokumentation, dataindsamling og rapportering.

Deltagerne pegede især på de praktiske udfordringer i arbejdet med de nye ESG-krav. Der blev udvekslet erfaringer om håndtering af EUDR, forberedelser til PPWR og de konkrete konsekvenser af den voksende mængde dokumentationskrav.

En gennemgående pointe på netværksmødet var, at mange virksomheder står med de samme problemstillinger. Derfor var der også enighed om, at det giver værdi at kunne sparre med andre, der arbejder med de samme krav.

Samtidig viste mødet, at fysiske netværk fortsat spiller en rolle, når erfaringer og løsninger skal deles på tværs af branchen.

Der er fortsat plads til flere i ESG-netværket. Kontakt GRAKOMs ESG-konsulenter, hvis du ønsker at være med.

Læs også
GRAKOM har udvidet samarbejdet med HortenDahl, implementeret den juridiske AI-model Kaila og har samtidig suppleret den juridiske afdeling med Line Vastila Sørensen. Hun skal bl.a. hjælpe og koordinere medlemmernes spørgsmål om markedsføringsret, grønne udsagn og deklarering af indhold, der er fremstillet med kunstig intelligens.
Når en medarbejder bliver syg, kan en sundhedsordning være med til at forebygge et langt sygefravær og hjælpe medarbejderen med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gavner både medarbejderen og virksomheden.