Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Største politiske gruppe i EU vil udsætte EUDR to år

Største politiske gruppe i EU vil udsætte EUDR to år
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 12. november 2024
EPP Gruppen, der er den største gruppe i Europa-Parlamentet, vil udover at udsætte skovrydningsforordningen to år også gøre den mere lempelig.

EPP Gruppen, som er den største gruppe i Europa-Parlamentet, var en af de parter, der plæderede for at udsætte skovrydningsforordningen (EUDR). Forordningen skulle i første omgang udskydes fra at skulle træde i kraft ved udgangen af i år, til at træde i kraft ved udgangen af 2025. 

Gruppen foreslår nu at udskyde EUDR endnu et år samtidig med, at man vil gøre ordningen mere lempelig. Det skriver de i en pressemeddelelse:

"Den nuværende afskovningslov er et bureaukratisk monster. Hvis den implementeres, risikerer den at hæmme europæiske landmænd og virksomheder. Derfor har EPP Gruppen opfordret til en forsinkelse, men det alene er ikke nok," siger Christine Schneider, medlem af EPP Gruppen i Europa-Parlamentet.

For at reducere de administrative byrder foreslår EPP Gruppen, at kun det firma, der "bringer produktet i omsætning", har ansvaret for at bevise, at der ikke sker afskovning. Argumentet er, at så skal ikke alle virksomheder i forsyningskæden bevise det samme.

"Når EPP siger, at EUDR kun bør omfatte virksomheder, der 'bringer produktet i omsætning' så betyder det, at EUDR kun skal omfatte operatører og ikke forhandlere," forklarer GRAKOMs rådgivningschef Per Kaae Hansen.

Et andet forslag fra EPP Gruppen er at undtage lande uden afskovning. 

Der er afstemning allerede den 14. november og udmeldingen fra EPP Gruppen har fået flere til at komme med krads kritik.

Bl.a. organisationer som Verdensnaturfonden WWF og den europæiske miljøorganisation Fern, som mener, at forslaget underminerer EUDR.

Samtidig har flere store virksomheder, som er i gang med at omstille sig til den nye EUDR-lovgivning, kritiseret, at EPP Gruppens forslag skaber usikkerhed.

EPP Gruppen mener, at deres forslag sagtens kan blive vedtaget inden jul, hvis de politiske grupper samarbejder.

"Vi opfordrer alle, der mener det alvorligt med at reducere bureaukrati, til at tage dette alvorligt. Med støtte fra alle medlemmer af Europa-Parlamentet har vi nu muligheden for at omsætte ord til handling og reducere bureaukratiet - noget, som Europa-Parlamentet længe har lovet. Lad os komme i gang," lyder det i pressemeddelelsen.

GRAKOM følger sagen tæt.

Læs også
Aller Media er åben for, at magasinpuljen kan blive afløst af en samlet mediestøtteordning. Men kriterierne må ikke bygge på, at politiske nyheder og debatstof har større publicistisk værdi end den journalistik om kultur, kongehus og mennesker, som samler mange danskere, siger chefredaktørerne for Se og Hør og Billed-Bladet.
Mange virksomheder starter med at sende sælgerne på kursus. Men arbejdet skal begynde et andet sted: med en klar strategi, skarpt kundevalg og en salgsproces, der passer til kundernes købsadfærd. Det kræver også, at marketing og salg arbejder tæt sammen.