Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Stigende løn i den grafiske industri

Stigende løn i den grafiske industri I 2. kvartal i år var lønstigningerne i den grafiske industri de højeste siden 4. kvartal 2018.
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Torsdag 19. august 2021
I 2. kvartal i år var lønstigningerne i den grafiske industri de højeste siden 4. kvartal 2018. Det skal dog ses i lyset af, at mange virksomheder udskød de lokale lønforhandlinger sidste år.

De årlige lønstigninger i den grafiske industri var på 2,6 pct. i 2. kvartal 2021, viser den seneste konjunkturstatistik fra DA.

I opgørelsen indgår også lønstigning fra frit valg, mens genebetalinger ikke indgår. De årlige lønstigninger blandt alle fremstillingsvirksomheder var på 2,5 pct. i den samme periode.

Siden udbruddet af corona har lønstigningstaksten ellers været lav i den grafiske industri sammenlignet med andre fremstillingsvirksomheder.

Stigningen i lønnen i både den grafiske industri og blandt fremstillingsvirksomheder er betydeligt højere i 2. kvartal 2021 end i de foregående kvartaler.

Den højere stigning skal ifølge DA blandt andet ses i lyset af, at mange virksomheder udskød de lokale lønforhandlinger i 2020 på grund af de store usikkerheder, corona-udbruddet har medført.

Rent teknisk betyder det, at den årlige lønstigningstakst for 2. kvartal 2021 er steget, idet der er virksomheder, hvor to lokale lønforhandlinger indgår i den årlige lønstigningstakst.

Blandt alle virksomheder hørende under DA, var den årlige lønstigningstakst på 3,0 pct. i 2. kvartal 2021.

Læs også
Aller Media er åben for, at magasinpuljen kan blive afløst af en samlet mediestøtteordning. Men kriterierne må ikke bygge på, at politiske nyheder og debatstof har større publicistisk værdi end den journalistik om kultur, kongehus og mennesker, som samler mange danskere, siger chefredaktørerne for Se og Hør og Billed-Bladet.
Mange virksomheder starter med at sende sælgerne på kursus. Men arbejdet skal begynde et andet sted: med en klar strategi, skarpt kundevalg og en salgsproces, der passer til kundernes købsadfærd. Det kræver også, at marketing og salg arbejder tæt sammen.