Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Stibo skifter ham

Stibo skifter ham
Journalist Nils-Ole Heggland
Torsdag 06. august 2020
En af den grafiske branches største og ældre virksomheder har fået nyt logo og skræddersyet skrift. Læs hvem der står bag.

Stibo-koncernen har i juli lanceret nyt logo og ny, skræddersyet skrifttype for den over 200 år gamle koncern, udviklet af designvirksomheden 2K/Denmark.

”Vores 20 år gamle skrift og logo for koncernen lagde op til, at alt skulle være ens, men det er det aldrig blevet og skal heller ikke være. Vi har tre divisioner med forskellige behov for skrift og logo, fordi de opererer på forskellige markeder og har forskellige kunder," fortæller innovationschef Kim Svendsen om baggrunden for skiftet.

Stibos tre divisioner bruger egne logoer og skrifttyper – på samme måde som eksempelvis dagligvarekæmpen Salling Group har forskellige skrifttyper og logoer for Bilka, Føtex og Netto.

”Der var behov for at modernisere og stramme op, og vi har i mange år samarbejdet på forskellig vis med 2K/Denmark, som har arbejdet engageret med opgaven og skabt en kreativ løsning, der både trækker på vores historie og indarbejder vores nutid og fremtid. Opgaven er blevet løst til ug med kryds og slange,” siger Kim Svendsen.

Stibo blev grundlagt helt tilbage i 1794 som Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. I dag omfatter koncernen hovedselskaberne Stibo Complete, Stibo Systems og Stibo DX, tidligere kendt som CCI.

"Vi forsøger at udtrykke 'det bærende narrativ' for en virksomhed, når vi udvikler logo og skriftdesign. Hos Stibo tog vi afsæt i virksomhedens grafiske fortid, der går over 200 år tilbage, i den digitale fremtid og i de algoritmer, som er løsningen,” forklarer Klaus E. Krogh, grundlægger af 2K/Denmark.

S’et i firmanavnet trækker desuden tråde tilbage til det svaneformede S, som Stibo historisk har brugt.

I næste udgave af magasinet Grakom fortæller Klaus E. Krogh mere om, hvordan 2K/Denmark udvikler logoer og skriftdesign til flere og flere virksomheder. Området er blevet et ekstra forretningsben for 2K/Denmark, som i en årrække har specialiseret sig i skriftdesign til bibler, hvor den enorme tekstmængde stiller særlige krav til pladsøkonomi og samtidig høj læsbarhed.

stibo-gamle-logo.png

Stibos gamle logo

stibo-2020-logo.png

Stibos nye logo

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.