Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Stibo Complete køber GigantPrint

Christian Bendix
Redaktør Christian Bendix
Torsdag 21. juni 2018
Stibo Complete kalder opkøbet af svenske GigantPrint 'et strategisk vigtigt opkøb', der ruster virksomheden til fremtiden.

Vi udvider vores grafiske virksomhed fra primært at være en stor industriel spiller til at blive et grafisk supermarked. Hermed opfylder vi kundernes behov for one stop shopping, ” forklarer Søren Henriksen, direktør i Stibo Complete.

GigantPrint ligger i Norrköping og er markedsleder i Sverige inden for udvikling og produktion af grafisk materiale til at fremme salget i butikker og til events – såkaldte point of sales løsninger til kunder i Skandinavien.

”Vi køber GigantPrint, fordi der er tale om en spændende virksomhed med et stort udviklingspotentiale," siger Søren Henriksen og fortsætter:

”GigantPrint beskæftiger 75 medarbejdere, har en omsætning på 140 mio. svenske kroner og besidder stor viden inden for dette forretningsområde. Alle medarbejdere er meget passionerede i deres arbejde med at udvikle stærke og effektfulde løsninger for kunderne. Derfor er det helt naturligt, at ledelsen og samtlige medarbejdere fortsætter uforandret under os som ny ejer. Købet er en væsentlig styrkelse af vores position i Sverige, hvor vi for to år siden købte Sörmlands Grafiska. GigantPrint passer perfekt ind i vores vækstplaner.”

 

sh.png

Stærk synergi og stærk ejer

Esa Mäntynen fra GigantPrint er også tilfreds med at blive en del af Stibo Complete:

”Vi kunne ikke ønske os en stærkere fremtidig ejer end Stibo-koncernen. Der er tale om et rigtigt godt match, da vores forretningsområder og kunder supplerer hinanden på bedste vis. Med Stibo Complete som ejer bliver vores ekspansionsplaner i Skandinavien fremrykket. Markedet for point of sales-løsninger er stort og voksende, og vi vil arbejde målrettet på at opretholde vores førerposition gennem løbende investeringer i konkurrencedygtigt setup samt opkøb, når der viser sig interessante muligheder.”

Konsolidering af markedet

Med købet føler Søren Henriksen, at Stibo Complete er godt rustet til fremtiden i en branche i kraftig forandring:

”Vi har været i trykkeribranchen i over 200 år og vil også være det i de næste 200 år. Derfor deltager vi aktivt i konsolideringen i den grafiske branche, som lider under overkapacitet og hård priskonkurrence. Kunderne ønsker at købe løsninger frem for bare tryksager, og her passer GigantPrint perfekt ind,” slutter Søren Henriksen.

 

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.