Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Søg tilskud til virksomhedens grønne omstilling – ansøgningsfrist 5. februar

Søg tilskud til virksomhedens grønne omstilling – ansøgningsfrist 5. februar
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 27. januar 2025
Tre tilskudspuljer kan hjælpe din virksomhed i gang med grøn omstilling eller styrke jeres eksisterende indsats. Fristen er den 5. februar, så det er nu, I skal handle. Læs mere om tilskud til ESG-rådgivning, certificeringer og kompetenceudvikling.

Der er nu mulighed for at søge støtte til virksomhedens grønne omstilling via tre forskellige puljer. Uanset om I vil tage de første skridt eller fortsætte arbejdet med ESG og grønne initiativer, kan I få hjælp til både rådgivning, certificeringer og kompetenceudvikling.

Alle tre puljer har ansøgningsfrist den 5. februar, så det er vigtigt at komme i gang med ansøgningen hurtigst muligt. Her er en kort oversigt over mulighederne:

Rådgivning til ESG-dokumentation

Denne pulje giver tilskud til rådgivning, der hjælper jer med at strukturere og styrke virksomhedens arbejde med ESG. Uanset om I arbejder med et specifikt område som miljø eller med den samlede ESG-dokumentation, kan I få støtte til ekstern ekspertise, som giver jer et grundlag at arbejde videre ud fra.

Tilskuddet er op til 150.000 kr. Virksomheden skal selv dække 50 pct. af udgifterne.

Læs mere og ansøg her

SMV:Grøn – certificeringer og grønne investeringer

Hvis I vil opnå en certificering, et miljømærke eller investere i grønne løsninger, er SMV:Grøn-puljen relevant. Her kan I få tilskud til både ekstern rådgivning og grønne investeringer – eller en kombination af begge.

Tilskud til rådgivninger op til 150.000 kr. Virksomheden dækker selv 50 pct. af udgifterne.
Tilskud til investeringer er også op til 150.000 kr. Virksomheden dækker selv 25 pct. af investeringerne.
Det er også muligt at få et kombinationstilskud. Det er op til 300.000 kr. Virksomheden dækker selv 50 pct. til rådgivning og 25 pct. til investeringer.

Læs mere og ansøg her

Grønne kompetencer – udvikling af medarbejdere og ledelse

Hvis I har brug for at styrke medarbejderne eller ledelsens - eller endog bestyrelsens - kompetencer inden for grøn omstilling, kan I søge støtte til skræddersyet kompetenceudvikling.
Tilskuddet kan bruges til alt fra undervisningsforløb til mentoring og sidemandsoplæring.

Tilskuddet er op til 60.000 kr.

Læs mere og ansøg her

I er meget velkomne til at kontakte GRAKOMs ESG-afdeling.

Læs også
Her er GRAKOMs formand, Jesper Jungersens, tale til OK 2025-åbningsmødet med HK Privat, 3F og Dansk Erhverv (DMA), som blev afholdt onsdag den 29. januar 2025 kl. 13.30 hos DA, Vester Voldgade 113, 1552 København V.
Hvordan tiltrækker man fremtidens kreative talenter? Det kan fire nye brochurer give virksomheder i den grafiske branche en hjælpende hånd med.