Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

SMV: Digital: Støtte for 26 mio. kr. i 2025

SMV: Digital: Støtte for 26 mio. kr. i 2025 Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 12. november 2024
Rådgivning til digital omstilling eller lån af en robot. Det kan du søge støtte til i 2025 gennem SMV:Digital.

Fra 2025 kan små og mellemstore virksomheder søge støtte til enten at låne en robot eller til privat rådgivning om digital omstilling.

”Der kan være store gevinster at hente ved at anvende robotteknologi. Det kan være forskellen mellem at være i vækst og være i nedgang i ens virksomhed,” siger digitaliseringsminister Caroline Stage i en pressemeddelelse.

Det kan alligevel være svært for mindre virksomheder at investere i robotteknologi. Ifølge digitaliseringsministeriet er det kun hver 10. virksomhed mellem 10 og 49 ansatte, der anvender robotter. Dem der endnu ikke anvender robotter, får nu med den nye pulje mulighed for at låne en robot, så de kan prøve det af.

Den første pulje var åben i september i år. De virksomheder, der ikke nåede at søge den pulje, kan nu søge i 2025. 5 mio. kr. af de 26 mio. kr. er afsat til lån af robotter, og puljen åbner den 7. april.

Allerede fra den 27. januar 2025 kan danske SMV’er søge 100.000 kr. i tilskud til rådgivning om digital omstilling.

”Digital omstilling er afgørende for at sikre konkurrenceevnen og for at fremtidssikre vores branche. Jeg vil derfor stærkt opfordre vores medlemmer til at søge og udnytte disse midler. Og de er altid velkomne til at kontakte GRAKOMs konsulenter, der står klar til at hjælpe,” siger adm. direktør i GRAKOM Carina Christensen."

Læs også
Virksomheder, der ender som sidste led med emballageaffald, kan nu søge økonomisk kompensation via den nye portal, affaldsanmodning.dk.
AI bliver afgørende, fordi teknologien gør det muligt for den grafiske branche at kombinere effektiv produktion, bæredygtighed og individualiserede løsninger. AI hjælper med at forudsige efterspørgslen, minimere spild og tilpasse produktionen til kundernes præcise behov – samtidig med, at virksomheden kan kommunikere sin grønne profil. På den måde bliver AI ikke blot et værktøj, men en nøgle til at imødekomme markedets og forbrugernes krav i en tid, hvor relevant, bæredygtigt og on-demand indhold er afgørende.