Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Små lønstigninger i den grafiske industri

Små lønstigninger i den grafiske industri
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 26. februar 2021
En ny opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at lønstigningstaksten er lavere for ansatte i den grafiske industri end for resten af samfundet. Selvom branchen er hårdere ramt af nedlukningen end andre brancher, har man haft begrænset adgang til hjælpepakker.

Lønstigningstaksten i den grafiske industri har været markant lavere end i resten af samfundet efter udbruddet af corona. Den gennemsnitlige løn i den grafiske industri steg med 1,2 pct. fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020. I samme periode steg lønnen i alle DA’s medlemsvirksomheder med 2,4 pct.

figur-1-780.png (1)

Ifølge Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM, skyldes den lave lønstigningstakst, at den grafiske industri har været særdeles hårdt ramt af corona.

”Både nedlukninger og forsamlingsforbud har ramt den grafiske industri så hårdt, fordi store dele af omsætningen er bundet op på, at folk mødes. Når industrien er hårdt ramt, er der ikke plads til store lønstigninger,” siger Mads Lindegaard.

Ifølge GRAKOMs egne undersøgelser faldt omsætningen blandt medlemsvirksomhederne med næsten 14 pct. i 4. kvartal 2020. Omsætningsfaldet er dog ujævnt fordelt hos medlemsvirksomhederne. Hos 6 pct. af virksomhederne er vurderingen, at omsætningen er faldet over 40 pct.

Situationen er kun blevet forværret af, at den grafiske industri i efteråret på trods af en vigende omsætning på grund af restriktioner, faldt ned imellem hjælpepakkerne:

”Det er kun få grafiske virksomheder, der i myndighedernes øjne, er blevet betragtet som underleverandør til virksomheder underlagt coronarestriktioner. Det betyder, at den grafiske branche trods manglende omsætning netop grundet restriktioner ikke havde adgang til nogen hjælpepakker i efteråret. Branchen er desværre et led for langt ude til at blive betragtet som underleverandør,” siger Mads Lindegaard.

Det kan ses på DA’s opgørelser for lønudviklingen, at den grafiske industri har været hårdt ramt. Sammenlignet med resten af fremstillingsbrancherne har den grafiske industri haft den laveste lønudvikling det seneste år.

figur-2-780.png

Medlemmer af GRAKOM Arbejdsgivere kan se DA's løn- og personalestatistikker i Netstat, som netop er blevet opdateret med tal for fjerde kvartal.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.