Skuffende medieforlig indeholder få nyheder for de skrevne medier

Regeringen har indgået et nyt medieforlig med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne under overskriften: ”Den demokratiske samtale skal styrkes”. Medieforliget indeholder kun få nye initiativer for de skrevne medier og løser ifølge GRAKOM ikke problemet med unfair konkurrence på medieområdet.

”Det er et skuffende medieforlig, fordi det slet ikke tager fat på de åbenlyst skæve konkurrencevilkår på mediemarkedet. Magasinudgiverne må endnu en gang konstatere, at de fortsat skal udsættes for konkurrenceforvridende momsfordele og produktionsstøtte til dagblade og online nyhedsmedier, mens de selv afskæres for samme støttemuligheder,” siger Thomas Torp, administrerende direktør i GRAKOM.

GRAKOM har arbejdet for, at nulmomsen skulle udbredes til flere, så også magasinudgivernes onlinemedier kunne omfattes. Det kommmer ikke til at ske i denne omgang.

De to største nyheder for de skrevne medier er, at der skal oprettes en pulje, der skal styrke distriktsblade og ugeaviserne, og at der skal nedsættes et udvalg, som skal se på fremtidens mediestøtte.

Distriktsblade og ugeaviser
Forligspartierne er blevet enige om at styrke distriktsbladene og ugeaviserne. Det hilser GRAKOM velkommen:

”De lokale medier er pressede, og hidtil har det i realiteten været nærmest umuligt for de mindste lokale medier at få støtte. Det ser ud til at blive bedre nu, og det hilser vi meget velkommen. Vi kommer til at følge den konkrete implementering af initiativerne, så vi kan sikre os, at det virker efter hensigten og faktisk styrker de lokale medier”, siger Thomas Torp.

Forligspartierne blevet enige om:

• Der etableres en pulje, der skal fremme lokaljournalistik til borgerne.
• Lokaljournalistikken understøttes ved, at støtten gives til trykte og digitale ugeaviser og distriktsblade med en redaktionel produktion.
• Støtten afgrænses til trykte og digitale lokale ugeaviser og distriktsblade, da de har en særlig betydning for nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i lokale og regionale områder.
• Såfremt en ugeavis eller et distriktsblad er det eneste skrevne lokale medie i en given kommune, der modtager mediestøtte, vil ugeavisen kunne modtage forhøjet støtte.
• Tilskuddet gives til at øge mediets redaktionelle dækning og kan alene anvendes til at dække mediets redaktionelle omkostninger.
• Tilskudsmodtagere skal ved ansøgning om tilskud afgive tro- og loveerklæring på, at tilskuddet alene anvendes til at dække redaktionelle omkostninger.
• Der afsættes 40,9 mio. kr. i 2023 og 50,0 mio. kr. årligt i 2024-2025 til puljen.

Rammerne for puljen til distriktsblade og ugeaviserne er ikke mere konkret end nævnt ovenfor. Det fremgår blandt andet ikke af aftalen, hvorvidt der kommer krav til antallet af redaktionelle ansatte eller andelen af redaktionelt stof, som der er i produktionsstøtten.

Mediestøtten skal tilpasses medieudviklingen
Danskernes medieforbrug ændrer sig, og færre danskere læser trykte aviser. Derfor vil aftalepartierne nedsætte et udvalg af eksperter og repræsentanter fra mediebranchen, der skal lave et oplæg til fremtidens mediestøtte. Fremtidens mediestøtte skal favne den digitale udvikling, nye formater, mere mediepluralisme og innovation hos de danske medier. Den skal også gøres uafhængig af distributionsformer, og i højere grad være teknologi- og platformsneutral. Udvalgets arbejde skal blandt andet se på den redaktionelle produktionsstøttes hovedordning og supplementsordning. Arbejdet skal være afsluttet senest primo 2024.

”Det er vigtigt, at der er fair og lige konkurrence mellem medierne, og det skal ikke være formatet men indholdet, der definerer støttemulighederne. Det løser man ikke med det nuværende forlig, og derfor er det rigtigt positivt, at der sættes et udvalgsarbejde i gang for at modernisere støtteordningerne. Det er der brug for,” siger Thomas Torp fra GRAKOM.