Skuffende medieaftale for 2019-2023
Først og fremmest betyder aftalen, at kravene til at modtage mediestøtte skærpes, så mediestøtten i højere grad ydes til nyhedsmedier med almen interesse for den danske befolkning. Kravene betyder blandt andet, at medierne skal rette sig mod en bred kreds af brugere og ikke bestemte erhvervs- eller faggrupper. Derudover skal det redaktionelle indhold omhandle en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen.
Støtten til nyhedsmedier ejet helt eller delvist af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer eller lignende halveres fremover i forhold til den nuværende ordning.
Skærpelsen betyder formentlig, at visse smalle medier ikke længere vil kunne få støtte. Tilsvarende medier ejet helt eller delvist af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer få halveret støtten. Der kan derfor blive behov for ændring i ejerskab til disse medier, hvis de fortsat skal modtage fuld mediestøtte. Aftaleteksten afslører ikke, hvor stort et ejerskab en arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer eller lignende skal have, før støtten halveres.
Aftaleteksten er ikke mere konkret end udlagt ovenfor. Konsekvenserne kommer derfor an på udmøntningen af aftalen. Grakom vil følge op på disse forhold under implementeringen, og vi vil naturligvis prøve at påvirke implementeringen i positiv retning.
Platformsneutralitet for internetbaserede nyhedsmedier
Momsfritagelsen for de trykte aviser ønskes udvidet til at omfatte internetbaserede nyhedsmedier, når der foreligger et EU-retsgrundlag, der muliggør dette. I EU er der generelt minimumssatser for moms (nulmomsen på trykte aviser er en undtagelse), og derfor kræver indførelse af nulmoms på internetbaserede nyhedsmedier enighed i EU om indførelse af nulmoms på digitale medier. Det er der ikke i øjeblikket, og det er usikkert om og i givet fald hvornår EU ændrer reglerne.
Derfor etableres der en overgangsordning, hvor de internetbaserede nyhedsmedier kan få særlig støtte beregnet på baggrund af nyhedsmediets indtægter fra salg af digitale abonnementer og enkeltartikler.
Det årlige tilskud pr. medie kan maksimalt udgøre 5 mio.kr. årligt. Til at finansiere dette etableres en pulje, som stiger gradvist gennem aftaleperioden til 67,6 mio. kr. i 2023. I tilfælde af at midlerne ikke anvendes, overføres de til hovedordningen for mediestøtte. Supplementsordningen for fritstående internetmedier nedlægges til gengæld.
For at kommer i betragtning til ”momsfritagelsen” er det en forudsætning, at mediet opfylder betingelserne for at kunne modtage redaktionel produktionsstøtte. Puljen kan søges af både skrevne fritstående internetmedier og internetmedier, der er en del af et trykt nyhedsmedie.
Aviserne og magasinbranchen er i direkte konkurrence i dag. Men allerede nu er der en betragtelig konkurrenceforvridning, da aviserne ikke betaler moms. Denne konkurrenceforvridning udvides nu desværre til det digitale mediemarked, hvor digitale medier, som i forvejen får mediestøtte nu også ønskes fritaget for moms. Ændringen skader den fair konkurrence på nettet og rammer nichemedierne og magasinbranchen. Aftalen må derfor betragtes som stærkt konkurrenceforvridende, og Grakom vil i den kommende tid overveje de næste skridt i sagen.
Konkurrencemæssigt samspil mellem traditionelle nyhedsmedier og magasiner
Der er dog også et lyspunkt i aftalen. Til efteråret påbegyndes en undersøgelse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Grakom har længe påpeget, at magasinbranchen ikke får lov til at konkurrere på lige vilkår med aviserne.
Aviserne udgiver livsstilsmagasiner som indstik i deres aviser på samme type papir, som magasiner bruger. Der er et stort overlap mellem det redaktionelle indhold mellem magasiner og aviserne. Ofte anvendes magasinernes journalistiske indhold produceret uden mediestøtte og med fuld moms som citathistorier i aviserne, der kan producere med mediestøtte og sælge historierne med nulmoms.
Derfor er det også svært at forestille sig, at en undersøgelse af konkurrencen mellem traditionelle nyhedsmedier og magasinbranchen vil komme til anden konklusion end, at avisernes nulmoms er stærkt konkurrenceforvridende på magasinmarkedet.
Dermed bør det også stå klart, at aftalen om ensidig nulmoms til digitale aviser er konkurrenceforvridende. Da konkurrenceforvridende statsstøtte kan være i strid med EU-reglerne, vil Grakom følge undersøgelsen meget tæt. Grakom vil herefter overveje, hvilke skridt der kan og bør tages fx i forhold til EU for at bremse planerne om nulmoms og særlig støtte til digitale nyhedsmedier.
Medieaftalen kan blive ændret efter valget
Selv der er indgået en medieaftale for 2019-2023, tyder noget på, at medieaftalen kan blive ændret, hvis flertallet skifter efter et valg. Efter medieaftalen indgåelse sagde Socialdemokratiet nemlig, at de vil rulle dele af medieaftalen tilbage, hvis de får muligheden.
Grakom vil arbejde for, at få tilbagerullet regeringens aftale om momsmæssige forskelsbehandling af medierne.
