Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Skilteområdet: Klimaberegninger styrker konkurrencen 

Skilteområdet: Klimaberegninger styrker konkurrencen  Nu kan producenter af skilte og tekstiler dokumentere klimabelastningen med den certificerede klimaberegner ClimateCalc.
Jonas Vinther Pedersen
Miljø- og klimarådgiver Jonas Vinther Pedersen
Fredag 28. oktober 2022
Nu kan producenter af skilte og tekstiler dokumentere klimabelastningen med den certificerede klimaberegner ClimateCalc. Det giver mulighed for at markedsføre sig uden at blive beskyldt for greenwashing.

I over et årti har det været muligt for grafiske virksomheder at beregne klimabelastningen for hvert enkelt grafiske produkt – typisk tryksager - set i et livscyklusperspektiv.

Som noget helt nyt er det nu muligt at udarbejde klimaberegninger for storformatprint, uanset hvad der trykkes på. Og det er en nyhed, der dækker over mere end de fleste tror, i hvert fald uden for branchen.

Risiko for underrapportering
Beregningerne følger retningslinjerne inden for den såkaldte Green House Gas protokol, der inddeler energiforbruget for et produkt og en aktivitet inden for 3 scopes.

Scope 1 & 2 er virksomhedens interne forbrug, og den energi der købes. Scope 3 er alle råvarerne mm.

Netop at skaffe data for relevante områder i scope 3 er ofte dér, hvor langt de største udfordringer ligger begravet. De udfordringer er også grunden til, at langt de fleste danske virksomheder kun rapporterer på scope 1 & 2, selv om scope 3 oftest repræsenterer langt det største klimabidrag. Med andre ord kommer de til at underrapportere på deres samlede klimbelastning for deres aktiviteter og produkter.

Nye klimaberegninger styrker konkurrencepositionen
At det nu er muligt at beregne et skilteprodukts totale klimapåvirkning, åbner op for nogle helt nye muligheder. Nu kan skilteproducenter dels markedsføre sig mere sikkert og samtidig rådgive kunder omkring klimaforhold og CO2-eq belastning på forskellige materialer.

Dermed kan man i designfasen med kunden være med til at påvirke dem til at vælge et materiale med en lavere klimabelastning, end de måske ellers ville have valgt, når man samtidig har for øje, at det ikke kompromitterer andre kvalitetskrav for slutproduktet.

Markedet efterspørger flere informationer og detaljer omkring klima- og miljøhensyn og her kan klimaberegningerne i ClimateCalc være med til at styrke virksomhedens konkurrenceposition.

​Lovgivningen og forbrugerombudsmanden kræver dokumentation, hvis virksomheden ønsker at markedsføre sig konkret omkring en klimaegenskab eller et strategisk valg omkring deres arbejde med bæredygtighed. Her er ClimateCalc et vigtigt værktøj.  

Fakta:

ClimateCalc bygger på den europæiske standard, der er fastlagt af Intergraf, for klimaberegning af printprocessen og det færdige grafiske produkt.

GRAKOMs miljøkonsulenter har gennem en lang række udviklingsprojekter i medlemsvirksomhederne tilegnet sig en omfattende viden om forskellige printsubstrater som fx plast, metal og tekstiler og de klimadata, der findes om disse materialer.

 

 

 

Læs også
Knap halvdelen af respondenterne i rapporten har investeret i digitalprint. Og endnu 29 procent vil investere i den teknologi.
Log ind på Club FESPA Online, og få nyheder inden for storformat og tekstiltryk - helt gratis.