Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Skiftedag for uddannelsesaftaler

Anders Mosumgaard
Uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard
Torsdag 11. juni 2015

Erhvervsuddannelsesreformen betyder ikke bare ændringer i uddannelserne, I skal også være opmærksomme på, at der skal bruges en ny aftaleformular for uddannelsesaftaler indgået fra og med 1. august 2015. Aftaler for uddannelser med start før - altså senest 31. juli 2015 - skal fortsat indgås på den nuværende formular.

Som udgangspunkt skal uddannelsesaftaler med elever, som er i gang med deres uddannelse før 1. august 2015, fx fordi de er i gang med grundforløbet, indgås på den nuværende formular, også selvom de først skifter til hovedforløbet efter 1. august 2015.

Undervisningsministeriet har lagt den nye uddannelsesaftaleformular på deres hjemmeside, og den kan hentes her.

Hjælp til udfyldelse af uddannelsesaftaler kan fås ved henvendelse til Grakom på 63 12 70 00.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.