Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Skatteminister indleder forhandlinger om nye regler for spilreklamer – GRAKOM advarer mod symbolpolitik

Skatteminister indleder forhandlinger om nye regler for spilreklamer – GRAKOM advarer mod symbolpolitik
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 11. september 2025
Skatteministeren er nu klar til at stramme regulering af spilområdet. GRAKOM advarer om, at symbolpolitik kan skade danske virksomheder og gavne udenlandske konkurrenter.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) indkalder nu Folketingets partier til forhandlinger om en strammere regulering af spilområdet. På dagsordenen er især markedsføring af spil, samt en styrket indsats for forebyggelse og behandling af spilafhængighed.

Ministerens forhandlingsudspil rummer blandt andet et konkret forslag om et ”fløjt-til-fløjt-forbud” – altså et forbud mod spilreklamer i pauser under sportstransmissioner på tv. Argumentet er, at den nuværende reklamekultur er blevet for aggressiv.

GRAKOM følger forhandlingerne tæt, og adm. direktør Carina Christensen advarer politikerne mod at gå for langt i eventuelle forbud. Hun mener, at det kan ende i symbolpolitik og utilsigtet styrke udenlandske spiludbydere:

”Vi er helt enige i, at der skal sættes ind over for spilreklamer rettet mod børn. Men hvis vi bredt forbyder reklamer, åbner vi bare døren for udenlandske spilvirksomheder. Det er produktet og ikke markedsføringen, der skaber spilafhængighed,” siger hun.

Læs også
Dansk Promotion gennemfører den årlige undersøgelse, som skal give et aktuelt billede af udviklingen i promotionbranchen. Undersøgelsen samler branchens erfaringer med både udfordringer og muligheder i markedet. Jo flere der deltager, jo bedre bliver grundlaget for de indsigter der senere offentliggøres.
GRAKOM deltager i kampagnen: Hvem skal eje Danmark? for at synliggøre, hvordan en formueskat rammer danske virksomhedsejere, når deres værdier er bundet i driften.