Skal vi surfe i frokostpausen?

… her menes der ikke bølgerne på internettet, men den originale slags med saltvand og palmer i baggrunden. Mandags-blues er nemlig udryddet, efter at Rasmus og Alexandra for to år siden sagde deres job op og skabte deres egen digitale virksomhed, hvor kontoret findes i kufferten.

»Luk øjnene«, instruerer Rasmus, og salen med nysgerrige tilhørere følger trop.

»Forestil dig dit kontor. Hvordan ser det ud? Hvordan dufter der? Hvordan føles dit skrivebord? Hvad ser du, når du kigger ud ad vinduet?«

»Og åbn så øjnene.« Salen slår blikket op på et diasshow, hvor der lige nu kører en strøm af billeder. Et bord og en bærbar computer tilsat en tilsyneladende uendelig mængde palmer, bølgebrus og hvide sandstrande.

Selvom det ser ud som om, at nogen har givet karrusellen med postkort en gevaldig snurretur, så er den god nok. Det her er hverdagen for kæresteparret Alexandra Rønde Thielke og Rasmus Veggerby, der har realiseret drømmen om kontor i en kuffert.

Ambitiøs tomandshær

Rasmus har netop færdiggjort sit oplæg om at være ung iværksætter til Grakom Dagen, da Udkom fanger ham og Alexandra til en snak. 45 nysgerrige deltagere fra den grafiske branche har lyttet og spurgt ind til parrets usædvanlige historie.

For to år siden sagde de deres job op og købte en enkeltbillet til Bali. I dag har deres digitale bureau Twentyfive & Thirty kun to ansatte. Dem selv. Alligevel tikker der ordrer ind fra både Thy, New York og Dubai.

Rasmus: »Vi rejser rundt efter opgaver, og tager opgaverne med rundt. Vi satte os for at bevise, at et bureau på kun to mand også kan have kunder i hele verden. At man ikke behøver at være et stort netværksbureau for at have international kundekreds og format.«

Hvorfor forlade en godt betalt, fastansat stilling? Var I trætte af jeres jobs?

Alexandra: »Nej, vi elskede vores jobs! Vi savnede bare eventyr og havde en sult efter at se verden. Men ingen af os havde lyst til en to-måneders backpackertur. Vi havde ikke brug for ferie – vi savnede bare mere frihed i hverdagen.«

Rasmus: »I kreative hjerner kommer idéerne bare ikke altid fra 8-16, og det var indimellem hårdt at mærke, når jeg bare ikke kunne præstere.«

»Fleksibilitet er sådan et ord, der gentager sig på en arbejdsplads. Det går bare ofte kun den éne vej. Som medarbejder er du altid meget fleksibel i form af overarbejde, aftenarbejde, lørdagsarbejde. Det kunne vi i hvert fald mærke på os selv. Selv når vi ikke var på arbejde, så sad vi derhjemme med mail og telefonen fremme og var det lidt alligevel.«

Parret understreger at bureaulivet i København langt fra var en sur tjans – der var bare ikke rigtig plads til at være impulsiv.

Rasmus: »Efter en lang, dansk vinter, kender de fleste det der øjeblik, når årets første forårsdag endelig dukker op. Alle sidder på kontoret og bliver enige om: Det, vi burde gøre, er at hoppe ud af kontoret og finde os en græsplet i solen. Men alle bliver siddende. For det skal man jo.«

Asiens største CrossFit-box

San Francisco, Sydfrankrig og Hawaii. Den adresseløse virksomhed har allerede taget de to unge iværksættere verden rundt. Nogle gange er det opgaven, der beslutter næste destination. Andre gange er det bare lysten til at opleve den canadiske vildmark, der sætter kursen. Og så starter arbejdsdagen der, hvor de finder den nærmeste og bedste Wi-Fi-forbindelse.

Rasmus: »Vi startede på Bali – ikke fordi vi havde nogen kunder dernede, men fordi det gav et økonomisk pusterum, mens vi opbyggede en kundekreds. Santidig var der jo rigeligt at opleve, når vi havde fri.«

Finder man så kunder, mens man sidder på et surfbræt eller klapper aber i rismarkerne?
Rasmus: »De fleste af vores kunder er nogle, vi finder og samarbejder med digitalt. Men vi fik faktisk et ret spændende samarbejde bare ved at falde i snak med en flot og muskuløs mand dernede.«

»Det viste sig, at fyren, der hed Dave, var i gang med at åbne et CrossFit-center, og han stod og manglede sådan nogen som os, der kunne tænke i koncepter. Så vi lavede grafik, website og fandt ud af, hvad han grundlæggende skulle sælge centeret på.«

»Han kom med sin viden på området, og vi hjalp ham med at få det bygget op og kommunikeret. I dag er Wanderlust et af de største crossfitcentre i Asien.«
Kunderne vil med på eventyrDet unge iværksætterpar får det til at lyde så simpelt, at man kommer til at undre sig over, hvorfor der ikke er flere, der tager computeren i den ene hånd og flybilletten i den anden. Men til Rasmus’ oplæg er der særligt et spørgsmål, der presser sig på fra salen: Hvordan opbygger man lige en ny kundekreds, når man sidder omme på den anden side af jorden?

Rasmus: »Vi har begge arbejdet i bureaubranchen i flere år, så først og fremmest aktiverede vi vores netværk hjemme i Danmark, før vi overhovedet satte os på et fly. Derudover skrev vi en pressemeddelelse og forsøgte at få den ud så mange steder som muligt.«

Alexandra: »... Og det virkede. Folk kunne fornemme, at vi havde gang i noget, der var lidt anderledes.«

Rasmus: »Jeg tror, vores stærkeste kort er, at vi har lavet et bureau på et skarpt defineret koncept. Vi fortæller en historie omkring vores virksomhed. Så når vi kommer ud – hvad end det er i pressen, eller vi bare møder op på dørtærsklen, så har vi noget interessant, som folk kan huske os på.«

Rasmus: »Eventyret og det her med at udfordre tingene på en ny måde – det er der ikke særlig mange kunder, der kan kigge sig selv i øjnene og sige: ”Nej, det vil vi ikke. Vi vil bare gerne gøre tingene, som vi plejer.”«
Arbejdsnarkomaner i troperneNomade-bureauet giver også folk et glimt af hverdagen på Instagram, hvilket indimellem kaster nye kunder af sig. Derudover fik de international opmærksomhed, da de sidste år holdt oplæg på den kreative festival Cannes Lion.

Er der slet ikke noget udfordrende ved at have en fuldstændig fleksibel arbejdsplads?
Alexandra: »Det er svært at sætte grænser for vores arbejdstid.« Rasmus: »Vi er jo i den dejlige situation, at vi har masser at lave. Så vi skal ligesom kunstigt huske os selv på at stoppe op og holde pauser. Hver eneste gang vi putter en time i vores virksomhed, så er det til os selv. Tidligere var hver eneste time givet væk til nogle andres projekt. Du fik din løn lige meget hvad. Det, du kunne opnå, hvis du gjorde det godt, var at beholde dit job. Du kunne måske få en lønforhøjelse. Men i dag, hvis vi arbejder to timer mere, så viser det sig nede på vores lønkonto. Og derfor kan det nogle gange være svært at huske at holde fri, og det, synes jeg, er den største udfordring.«

I tog afsted for at have mere frihed og tid til eventyr. Men er det overhovedet blevet nemmere med den arbejdsform, I har skabt? Er I rent faktisk bare blevet mere online og større arbejdsnarkomaner end nogensinde?
Rasmus: »Nej, for når du lukker computeren i Danmark, så skal du først planlægge, så skal du sætte dig på en flyver, og derudover skal du bruge en uges ferie for at få den der tur i havet eller turen på surfbrættet. Når vi sidder og arbejder igennem på Bali, jamen så lukker vi computeren, og fem minutter efter er vi på det der surfbræt. Bagefter går vi bare hjem og åbner computeren igen.«

Jeres tilværelse er noget, mange drømmer om – hvorfor er det lige jer to, der er lykkedes?
Rasmus: »Jeg tror ikke, det er en tilværelse, der er for alle. Vi var heller ikke sikre på, om det var for os. Men jeg tror, det er lykkes indtil videre, fordi vi gør det sammen, fordi vi brænder for det, vi laver, og fordi vi har gjort os det klart fra starten: Det her skal ikke være en ferie. Vi skal få hverdagen til at fungere. Hvis det udelukkende var to års eventyr, så havde vi ikke kunnet holde det ud.«

Alexandra: »Alle steder – uanset hvor eksotiske de er – bliver hverdag på et eller andet tidspunkt. Når vi har haft folk nede og besøge os, så er de jo helt lamslået over, hvor vi er – og nogle gange ænser vi det slet ikke selv.«
Tidsforskellen er en fordelHverdagen er ofte rutineløs. Ingen institutionsafhentning, vasketøj og pendling. Det lidt kulrede forhold til tid og arbejdsrytmer vender ofte dagen lidt på hovedet. Men parret argumenterer ligefrem for at tidsforskellen kan være en fordel.

Alexandra: »På eksempelvis Bali er vi 6 timer foran vores kunder. Når vi vågner kl. ni, er den tre om natten hjemme i Danmark, så dernede har vi ofte tid til nogle dejlige eventyrlige morgener og formiddage. Og så arbejder vi eftermiddag og aften – det er ret fantastisk.«
Airbnb for arbejdskraftMen kunderne selv kan godt have deres bekymringer indledningsvis, når det kommer til tidsforskel, deadlines og størrelsen på deres tomandshær.

Alexandra: »”Kan I håndtere det, hvis der er pres på, og vi smider en ekstra opgave til jer?” Den har vi godt nok hørt nogle gange.«

Men parret har faktisk ekstra arbejdskraft på mange af deres projekter. De hyrer eksterne kræfter – kun hentet ind til de specifikke opgaver. Og de kan lige så godt være af den mexicanske, tyske eller russiske slags.

Rasmus: »Vi bruger bl.a. Upwork.com, der fungerer lidt ligesom Airbnb. Men i stedet for at leje din lejlighed ud, så udlejer du din arbejdskraft. Og lidt ligesom en datingportal, så har folk profiler, hvor de beskriver deres kompetencer og viser tidligere arbejde frem. Når jeg lægger en opgave op om aftenen, som vi skal have løst, så vågner jeg op til 10 henvendelser næste morgen fra folk med de rette kompetencer, der byder ind på opgaven. Og et Skype-interview senere kan vi komme i gang.«

Hvordan garanterer I kvalitet, når jeres medarbejdere skifter hver uge?
Rasmus: »Kunderne køber også ind i en stil hos os – min og Alexandras hjerne. Vores stil og tanker. Så alle strategiske overvejelser og kreative koncepter bliver lavet af mig og Alexandra. Men når der så skal eksekveres, så er det ofte der, vi mangler hænder.«

»Kvaliteten opstår gennem en blanding af tillid og en screeningsproces, vi raffinerer mere og mere hver gang. Efterhånden har vi lært, hvilke spørgsmål vi skal stille for at finde ud af, om en grafiker faktisk kan det fotorealistiske 3D, som han påstår. Og en sjælden gang er der arbejde, som vi må skrotte – fordi det simpelthen bare ikke er godt nok. Men der har vi altid en buffer indlagt – projektmedarbejderens deadline er aldrig den samme som kundens!«
”Det gør vi aldrig igen” Det med deadlines er også noget, Alexandra og Rasmus har sat stramme rammer for. Generelt slår de sig ned tre måneder ad gangen og rykker aldrig teltpælene op tæt på en deadline. Lært af bitter erfaring ..

Alexandra: »Jeg kan godt savne sludderen ved kaffemaskinen. Rasmus og jeg elsker at arbejde sammen, og der er noget smukt ved både at være kolleger og kærester. Men vi har helt klart brug for også at gøre hver vores ting i løbet af en dag. Ellers så kan der godt blive meget stille rundt om bordet til aftensmaden.«

Til gengæld er den lille fyr, der ligger og sover i klapstolen ved siden af dem, mens vi snakker, ikke noget problem for den nomadiske livsstil. For seks måneder siden blev to til tre, og det har fået parret til at sætte arbejdstempoet lidt ned og tage et længere pitstop i Danmark.

Alexandra: »Da vores første pressemeddelelse kom ud for to år siden, var der en, der kommenterede: ”Ja, fedt nok. De unge kan tage ud og opleve, og så bliver vi andre hjemme og sørger for, at generationerne fortsætter.” Og jeg tænkte bare: Nu skal jeg sateme vise dem! Hvorfor skal man ikke kunne begge ting?«

Rasmus: »Ja, lille Carl skal da med! Der er ingen tvivl om, at der har været rigtig mange eventyr de sidste fem måneder med ham, men lige om lidt, når det begynder at blive koldt i Danmark, så tager vi af sted igen, og så tager vi ham der med. Han flyver jo også gratis, indtil han er to år. Og hvis vi en dag ikke har lyst til det her mere, kommer vi da hjem. Og så laver vi jo bare en ny fortælling om os selv ...«