Sammen er vi stærkere
Af Karen Dyssel
I år markerer vi, at det er 150 år siden, at en gruppe fremsynede og forandringsparate bogtrykkere fra hele kongeriget organiserede sig under navnet Foreningen af danske Bogtrykkere. Vi fejrer, at en gruppe af mænd tog ansvar og stod sammen for at skabe forandring. En brancheorganisation, der har overlevet 150 år med massive forandringer inden for både fag og samfund, er unikt – selv i Foreningsdanmark. Og selvom næsten alt er forandret, er der stadig én altoverskyggende ting, der knytter bånd mellem 1875 og 2025: troen på, at sammen er vi stærkere.
Med Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i Mainz i midten af 1400-tallet ændrer verden sig monumentalt. Herhjemme kommer vi hurtigt med. Bogtrykkerfaget har nemlig virket i Danmark, siden Johan Snell i 1482 trykker sin første bog i Odense. Og derfra tager det fart. Op gennem århundrederne vokser standen, og behovet for bogtrykkere stiger. I 1800-tallet huser enhver større by sit eget trykkeri. Og i 1875 er tiden moden til en brancheorganisation.
Danmark befinder sig på denne tid midt i det moderne gennembrud. Med vedtagelsen af Grundloven i 1849, hvor det i den legendariske § 77 lyder, at ”enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene”, bliver det for alvor tydeligt, at trykpressens betydning for udviklingen af demokratiet ikke kan overvurderes. Trykkefriheden er ytringsfrihedens centrale komponent. Bøger, tidsskrifter og aviser oplever en opblomstringsperiode, for de er tidens massemedier og demokratiserer adgangen til viden.
Rotationspresse i drift – et kig ind i en grafisk produktion fra midten af 1900-tallet. Foto: Arbejdermuseet
Efter de store krige i midten af 1800-tallet efterspørger danskere over en bred kam dagfriske nyheder, og efter nederlaget i 1864 grundlægger Ritzau sit telegrambureau. Det er en udfordring for trykkerne at følge med efterspørgslen, så det er en landvinding med vidtrækkende konsekvenser, da C. Ferslew revolutionerer avismarkedet i 1875. Den driftige udgiver importerer en rotationspresse med stereotypitryk på ”endeløst papir” fra England for at imødekomme den massive efterspørgsel på både hovedstadsaviser og provinsaviser. Resultatet bliver, at oplagene stiger, mens priserne falder.
Det er nu af lidt mere jordnære og håndgribelige årsager, at landets bogtrykkere forener sig. Det kan du læse om i artiklen: Sådan blev forløberen til GRAKOM dannet. En spændende læsning fra gamle dage, hentet fra bøgerne "Københavns Bogtrykkerforening gennem 40 år" samt fra "Dansk Provins Bogtrykkerforening 1895-1945."
Effektiv masseproduktion – industrielt trykkeri i fuld drift med moderne rotationspresser, ca. 1970’erne. Foto: Erik Nielsen
I 1991 bliver de to foreninger endeligt samlet
Efter at have været samlet de første 20 år, var branchen i mange år opdelt i en københavner- og en provinsforening. Endelig den 14. maj 1991 lykkes det igen at samle branchen endegyldigt. Med Paul Rosendahl som formand dannes Grafisk Arbejdsgiverforening med hovedsæde i Odense. Placeringen er valgt for at tilgodese både provins og hovedstad, ”midt i riget”. Allerede inden den formelle fusion lagde foreningen stærkt fra land med en fælles enhedsoverenskomst med de tre grafiske forbund. Det står nemlig igen klart for den samlede branche på tværs af tidligere tiders skel, at man kommer længst ved at stå sammen.
GRAKOMs tidligere domicil på Helgavej i Odense
I 2014 skifter foreningen navn til GRAKOM og definerer sig nu også som en erhvervsorganisation for hele kommunikationsindustrien. En række år forinden har man nemlig åbnet op for, at medlemmerne ikke længere behøver at have en overenskomst for at være medlem. Foreningen rummer i dag de fire branchefællesskaber Grafisk Branche, FESPA Denmark, Dansk Promotion og Creative Club.
Den grafiske branche har altid forstået at være på forkant
Verden af i dag ser anderledes markant ud, end da vores forening blev grundlagt for 150 år siden. Den fælles samtale og vores primære arbejdsfelt er blevet digitaliseret. Og det er svært at spå om, hvordan udviklingen vil forandre vores fag. Men historien viser os, hvordan vi i den grafiske branche og i kommunikationsindustrien altid har forstået at være på forkant med forbrugernes krav og de store samfundsmæssige forandringer på grund af kreativitet og evnen til innovation.
Nogle ting er nemlig uforandrede. Vi står stadig stærkt på et fundament af faglig stolthed og et stolt håndværk. Den forandringsvillighed og fremtidstro, der har præget vores branche siden den spæde start for 150 år siden, er stadig i højsædet. Så selvom verden er forandret, kæmper vi i vores foreningsfællesskab for det samme, som vi gjorde i 1875: at styrke udviklingsmulighederne og rammebetingelserne for kommunikationsindustrien. Til gavn og glæde for faget og for samfundet.
Artiklen blev først bragt i GRAKOMs jubilæumsblad 2/2025
