Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Salling Group politianmeldt for greenwashing af Nettos ØGO-mærke

Salling Group politianmeldt for greenwashing af Nettos ØGO-mærke
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 22. september 2025
Netto, der er ejet af Salling Group, har markedsført Nettos serie af økologiske produkter ”ØGO” som værende det fjerdemest bæredygtige mærke i Danmark. Det er vildledende markedsføring, mener Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for at markedsføre, at ”ØGO indtager igen 4. pladsen blandt Danmarks mest bæredygtige brands”.

Markedsføringen var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende, fordi kåringen ikke var baseret på en uvildig undersøgelse, men på en privat undersøgelse, som gengav forbrugernes opfattelse af ØGO-mærket og ikke var baseret på fakta.

Forbrugerombudsmanden skriver yderligere i en pressemeddelelse, at det faktum, at ØGØs produkter er økologiske, ikke kan begrunde, at mærket markedsføres som bæredygtigt.

Endvidere skriver Forbrugerombudsmanden, at udsagnet er med til at give forbrugerne et fejlagtigt indtryk af produkternes reelle klima- og miljøbelastning.

Salling Group har efter Forbrugerombudsmandens henvendelse fjernet de pågældende opslag som var på Nettos sociale medier og i en tilbudsmail fra Netto+.

Forbrugerombudsmanden har tidligere både i 2022 og i 2024 indskærpet markedsføringslovens vildledningsforbud over for Salling Group. Begge gange var det pga. Salling Groups brug af bæredygtighedsudsagn i virksomhedens markedsføring.

Læs også
GRAKOM har udvidet samarbejdet med HortenDahl, implementeret den juridiske AI-model Kaila og har samtidig suppleret den juridiske afdeling med Line Vastila Sørensen. Hun skal bl.a. hjælpe og koordinere medlemmernes spørgsmål om markedsføringsret, grønne udsagn og deklarering af indhold, der er fremstillet med kunstig intelligens.
Når en medarbejder bliver syg, kan en sundhedsordning være med til at forebygge et langt sygefravær og hjælpe medarbejderen med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gavner både medarbejderen og virksomheden.