Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Sådan tiltrækker og beholder du medarbejdere i kommunikationsindustrien

Sådan tiltrækker og beholder du medarbejdere i kommunikationsindustrien
Emil Malte Simonsen
Kommunikationskonsulent Emil Malte Simonsen
Torsdag 03. marts 2022
Vær synlig og opsøgende i lokalområdet, vis din virksomheds værdier og vær imødekommende overfor medarbejdernes behov. Sådan lyder nogle af rådene, som Intergraf og den britiske printindustris brancheorganisation giver til at finde og tiltrække dygtige medarbejdere.

Manglen på arbejdskraft er stor i det meste af samfundet, og også i den grafiske industri. I et forsøg på at afhjælpe problemet har Intergraf og den britiske printindustri brancheorganisation (BPIF) udviklet en guide til at finde og tiltrække arbejdskraft inden for print, packaging og grafisk kommunikation.

Udgangspunktet for guiden lyder, at den næste generation af medarbejdere ikke bare skal findes, de skal også uddannes. Det stiller nye krav til virksomhederne.

Først og fremmest skal man finde dem i virksomhedernes lokalområder, skriver Intergraf. Det gør man fx ved at deltage på uddannelsesmesser og tage kontakt til karriererådgivere for at gøre opmærksom på karrieremulighederne i den grafiske industri.

Synligheden i lokalområdet kan også skabes ved at holde oplæg på skoler og åbne virksomheden for skolebesøg og andre arrangementer.

Et andet råd til at tiltrække talent er at sikre, at man har en medarbejder-fokuseret virksomhedskultur, skriver Intergraf. Det betyder fokus på work/life-balance, klare karrieremuligheder og en værdibaseret tilgang til forretningen.

Intergraf råder bl.a. til, at man bruger sine medarbejdere som brandambassadører. Lad dem fortælle åbent og ærligt om, hvordan det er at arbejde i virksomheden.

De dage, hvor lønnen var det eneste, der betød noget, er forbi, lyder det fra Intergraf. Virksomhedens kultur skal fostre kreativitet og understøtte medarbejdernes udvikling.

Guiden går i dybden med flere af områderne og kommer med konkrete forslag til tiltag, der kan understøtte processerne. Intergraf har desuden udarbejdet en checkliste, der kan fungere som en konkret guide i arbejdet med at finde nye medarbejdere.

Du kan læse hele den engelske guide her.

Intergraf og BPIF har udviklet guiden med midler fra det EU-støttede projekt Print Your Future, der har til formål at gøre den grafiske sektor mere attraktiv at arbejde i.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.