Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Sådan ser medlemmerne branchens situation

Onsdag 19. august 2015

Niklas Praefke, økonom
I en ny undersøgelse foretaget af Grakom kortlægges medlemmes syn på de aktuelle virksomhedsbetingelser, herunder hvilke politiske tiltag der ifølge medlemmerne vil kunne forbedre erhvervsvilkårene.

Nuværende virksomhedsbetingelser
Blot 36 pct. af Grakoms medlemsvirksomhed betegner de nuværende betingelser for at drive virksomhed for ”gode” eller ”meget gode” jf. figur 1. Det indikerer, at der er et stort potentiale for at forbedre vilkårene.

Samtidig vurderer 43 pct. af virksomhederne, at de aktuelle udfordringer er store, og fremtidsudsigterne ikke er specielt lyse. En lige så stor gruppe vurderer, at de aktuelle udfordringer er ”mellem”, mens 11 pct. mener, at de aktuelle udfordringer er ”små”.

Et af de steder, hvor det halter for virksomhederne er i forhold at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Her siger 24 pct. af virksomhederne, at de enten har ”meget svært” eller ”svært” ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft jf. figur 3.

I den forbindelse fortæller 11,1 pct. af virksomhederne, at de inden for det sidste år har oplevet, at en potentiel medarbejder har takket nej til jobbet, fordi gevinsten ved at tage jobbet var for lille sammenlignet med at være på offentlig forsørgelse. Yderligere 16 pct. siger, at de ligeledes har oplevet, at en potentiel medarbejder har takket nej til jobbet pga. for lille jobgevinst, men at dette er sket for mere end et år siden.

Udkantsproblematikken findes også i Grakom
I relation til mulighederne for at skaffe kvalificeret arbejdskraft vurderer 20 pct. af virksomhederne, at de lettere vil kunne tiltrække arbejdskraft, hvis virksomheden var placeret et andet sted i landet. Det tilsiger, at det fortsat er nødvendigt at have fokus på problematikken om udkantsdanmark, så Danmark ikke går glip af vækst, fordi de rette medarbejdere ikke kan tiltrækkes i alle dele af lande.

Vigtigste politiske tiltag for at forbedre erhvervsbetingelserne
Undersøgelsen identificerer desuden en række politiske tiltag, der kan være med til at forbedre erhvervsbetingelser. Således tillægger medlemmerne færre administrative byrder størst vægt i forhold til at øge investeringerne og ansætte flere medarbejdere. Efterfulgt af lavere afgifter, adgang til mere fleksibel arbejdskraft og garanti for stabile rammevilkår i valgperioden jf. figur 6.

Fremtidsudsigterne
Hvad angår fremtidsudsigterne, så vurderer 35 pct. af virksomhederne, at de vil få flere ordrer de kommende 6 måneder sammenlignet med de seneste 6 måneder. Samtidig vurderer 19 pct. af virksomhederne, at de vil få flere ansatte. Ser man samlet set på tallene er der en tendens til, at et flertal af virksomhederne forventer, at der vil komme et større eller uændret antal ordrer, og at man enten vil beholde et uændret antal ansatte eller ansætte flere. Dog er forventningen om status quo langt den mest dominerende.

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.