Sådan blev forløberen til GRAKOM dannet

De første Samlingsbestræbelser i det danske Bogtrykfag udgaar fra de københavnske Typografers Side. Det sker i 1754 ved, at der oprettes en ”Liigkasse for Bogtrykkerkonstens Medlemmer i Kiøbenhavn”, hvori både Mestre og Svende kunne optages. Denne Kasse var – ifølge Oplysningerne i ”Typografernes Organisations Historie” – ude for adskillige Genvordigheder og var fra 1776 til 1794 obligatorisk for alle i Faget.

En Sygekasse oprettedes i 1792, og i 1806 fastsattes, at ingen kunde være i Sygekassen, uden også at være Medlem af Ligkassen – Det ses ikke bestemt, om den Understøttelses- og Alderspension, der paabegyndtes 1815, har omfattet også Principalerne, men der er nogen Sandsynlighed for, at Mestrene har støttet Sagen, thi senere slaaes de nævnte Foretagender sammen under Navnet ”Bogtrykkernes forenede Understøttelses- samt Rejse- og Alderspensionskasse”. Denne Kasse bestod længe, men ophævedes saa, fordi den ikke svarede sig. – Hermed synes også det væsentligste Foreningsfællesskab mellem Mestre og Svende at glide ud.

Stadig med Typografernes Organisationshistorie som Kilde kan fortælles, at i Begejstringsaaret 1848 etablerede Københavns Typografer en Strejke, som tabes på Grund af manglende Midler og Sammenhold. – Om end man i denne Forbindelse ikke hører Tale om nogen Mester-Sammenslutning, må der dog – i Modsætning til Svendene – have været Mester-Sammenhold, eftersom Arbejderne taber!

Den 12. Juni 1869 stiftedes den typografiske Forening, men at man ikke dermed forbandt noget agressivt Formaal, viser Foreningens første Love, iflg. Hvilke saavel Principaler som Typografer kan blive medlemmer, og blandt Foreningens Formaal nævnes heller intet om Forbedring af Arbejdernes materielle Vilkaar.  Arbejdslønnen laa den Gang paa 22-24 Øre pr. 100 n med en Ugeløn af 15-16 Kr., og i Tusindbetalingen var endda inkluderet gratis Kolumnetitler, Justering, Korrigering, Formslutning, Oprømning osv.

Efter at den typografiske Forening i København var stiftet med J. F. Jensen som Formand, blev der agiteret trindt om, ogsaa blandt Provinsens Typografer. 

Paa det Tidspunkt fandtes i København 43 Bogtrykkerier, der tilsammen beskæftigede 348 Sættere og 78 Trykkere samt 85 Sætter- og 29 Trykkerlærlinge. Hen på Efteraaret 1871 kom det Bogtrykkerne for Øre, at Typograferne var ved at udarbejde Forslag til en Sætter-Tarif, og for at komme dem i Forkøbet indbød nogle af Bogtrykkerne til et Møde den 19. November 1871, hvor 16 Kolleger var kommet til Stede. Man enedes her om fra 1. Januar 1872 at tilbyde Typograferne en Forhøjelse af Sætterlønnen fra 22-24 Øre pr. 1000 n til 26-28 Øre, henholdsvis for trykt og skrevet Manuskript, og desuden Godtgørelse for Forfatterens Ændringer i Korrekturen. Dette viste sig at være klog Taktik, for Typograferne vedtog med alle Stemmer mod 7 en Resolution, saalydende:

”Forsamlingen udtaler sin Tak for den Prisforhøjelse og Korrekturgodtgørelse for Forfatterens Fejl, som 16 af Københavns Principaler vil give fra den 1. Januar 1872. Vi haaber, at de også vil tage de andre paapegede Mangler under Overvejelse, og at det givne Eksempel vil blive efterfulgt af de øvrige Principaler.”

Linotype-maskine – en teknologisk revolution i den grafiske branche fra slutningen af 1800-tallet

Hermed var der dog kun opnaaet Fred et Par Aar, thi den 3. December 1873 udarbejdede et af Typograferne nedsat Udvalg et Udkast til en Sætter-Tarif. Kravet blev først afvist, men i 1874 enedes man endelig om Nedsættelse af et Fællesudvalg bestående af fem Mand fra hver Side. For Bogtrykkerne valgtes F. Dreyer, Jacob Græbe, H.C.V. Lauritzen, O.C. Olsen og Andr. Thiele. Græbe valgtes til Formand og Typograf Th. Sørensen til Sekretær. Efter at have afholdt 10 Møder naaede man til Enighed om den første Tarif mellem københavnske Bogtrykkere og deres Arbejdere. Denne Tarif indeholdt kun 14 Paragrafer og gjaldt alene for Værk- og Accidenssættere. Der var ingen Bestemmelse om, hvor længe den skulde gælde, og den indeholdt intet Opsigelsesvarsel. Arbejdstiden var fastsat til 10 Timer, men uden Begrænsning med Hensyn til Arbejdsdagens Begyndelse eller Ophør. Der var ingen Minimalløn tariferet, men der var fastsat en Tusindbetaling af 26-28 Øre. Hverken Overarbejde eller Søndagsarbejde eller gensidig Opsigelsesfrist var tariferet. Heller ikke Trykkernes eller Dagbladsætternes Forhold blev berørt af Tarifen, idet det nedsatte Fællesudvalg erklærede sig inkompetent til at forhandle herom, men Udvalget udtalte dog, at ”det maa betragte det som ønskeligt, at der ved Sætningen af dagligt udkommende Aviser beregnes en højere Betaling pr. 1000 Bogstaver, og at de Sættere, som venter paa senere indløbende Depecher og Referater o.s.v., erholder en passende Godtgørelse.” Tarifen traadte i Kraft den 1. Januar 1875.

Samtidig blev der af Bogtrykkerne udsendt til deres Kunder et Cirkulære, der motiverede Prisforhøjelsen som Følge af den nye Tarif, og som sluttede med følgende Udtalelse: ”De fleste af Hovedstadens Bogtrykkere have ved Bekjendtgørelse i flere Aviser bragt dette til almindelig Kundskab. Dog er det ikke muligt forud at angive Priisforhøjelserne procentviis, fordi disse Bestemmelser til en vis Grad forandrer Grundlaget, som tidligere bestemte Priisberegningen for Bogtryk.”

Havde Principalerne Danmark over indtil daværende Tidspunkt følt sig stærke hver for sig, kom der nu Fart i Samlingsbestræbelserne. De Forhandlinger, der var gaaet forud for Tarifens Vedtagelse, førte til, at man fra Bogtrykkernes Side begyndte at indse Nødvendigheden af at stå sammen, og da d’Herrer Sally B. Salomon, O.C. Olsen og Jacob Græbe kaldte såvel københavnske som Provinsbogtrykkere sammen til et konstituerende Møde den 21. Januar 1875 med det Formaal at faa dannet en Principalforening i Bogtrykfaget, efterkom 19 Firmaer Indbydelsen, og Foreningen af danske Bogtrykkere blev stiftet.

Paa et Møde tre Uger senere vedtoges de af det nedsatte Lovudvalg udarbejdede Love paa i alt 14 Paragrafer. Foreningens Formaal skulde efter Lovenes § 1 være, at varetage Principalernes og Arbejdernes Interesser. Dette Formaal skulde søges opnaaet ved

1. Konsekvent Gennemførelse af Overenskomster, der er truffet mellem Arbejderne og Principalerne og fast Sammenslutning imod Overtrædelse deraf fra hvilken som helst Side.
2. Ordning af Lærlingeforholdet grundet paa retsgyldige Kontrakter.
3. Oprettelse af en Fagskole, hvortil samtlige Foreningens Medlemmer skulde bidrage i Forhold til deres Sætterlærlinges Antal.
4. Oprettelse af en Voldgiftsret til Afgørelse af Stridsspørgsmaal mellem Bogtrykkere og Typografer.

Kontingentet fastsattes til 12 Kr. aarlig for københavnske Medlemmer og 6 Kr. for Provins-Bogtrykkere. Grundet på Klager over det høje Kontingent blev det dog senere nedsat til henholdsvis 6 og 4 Kr. aarlig. Firmaernes Stemmetal bestemtes i Forhold til det Antal Typografer, Vedkommende beskæftigede, nemlig for indtil 6 én Stemme, for 7-12 to Stemmer o.s.v., dog at ingen kunde afgive flere end seks Stemmer.

Som første Styrelse valgtes Sally B. Salomon, F. Dreyer, O.C. Olsen og Jacob Græbe med Salomon som Formand. Foreningen talte ved sin Start 27 københavnske Bogtrykkere og 7 fra Provinsen. Den typografiske Forening havde den 1. Marts 1876 635 Medlemmer, hvoraf 449 i København og 186 i Provinsen. Den nydannede Forening gik straks i Gang med at løse de i Lovene stillede Opgaver. Der blev valgt to Medlemmer til Voldgiftsretten. Der opnaaedes Enighed om ensartet Lærlingeløn: 3,4,5, 6 og 7 Kr. ugentlig, og det vedtoges at indføre en Erklæring, som enhver Typograf skulde være pligtig at underskrive ”ved Tiltrædelse af Kondition.

Bogtrykker B. Salomon, København, var den nye Bogtrykkerforenings Formand, men allerede den 9. Oktober 1876 mødte han i Anledning af et af ham fremsat Tarifforslag saa stærk Kritik paa en Generalforsamling, at han i Vrede nedlagde sit Formandshverv, som derefter 1876-84 varetoges af Kancelliraad Fr. Hostrup Schultz. – Justitsraad O. C. Olsen sad derefter som Formand 1884 – 98. I O. C. Olsens første Formandsaar indtraadte en Del provinsianske Bogtrykkere i Landsforeningen. Der eksisterer fra dette Tiaar i Foreningen af danske Bogtrykkere ikke nogen Medlemsfortegnelse, men fra et Bogtrykkermøde i København i Udstillingsaaret 1888 ses følgende at have deltaget:

Red. Welsch, Holsterbro 
J. Mohr, Præstø
Chr. G. Odense, Aalborg
Colberg, Rønne
Drackenberg, Hillerød
S. Backhausen, Aarhus
A. Rasmussen, Ringkøbing
C. V. Petersen, Næstved
Laur. Bech, Aarhus
J. Christensen, Fredericia
Skaarup, Nykøbing F.
H.L.A. Mammen, Aarhus
C. C. Milo, Odense
Arnold Jørgensen, Horsens
C. Græbe, København
A.E. Kihl
Egmont H. Petersen
Th. Nielsen
L. E. Thomsen
N. Herdahl
Nielsen & Lydiche
Hannover
O. C. Olsen (Foren. Formand)
Thiele
N.G. Calberg
A. C. Olsen
Chr. Birch
Chr. Backhausen
P. M. Keller
Tauber
C. A. Rasmussen
Rosenberg
A. W. Henningsen
J. Nielsen
F. Dreyer (Foren. Kasserer)
V. F. Levison
J. V. Møller.

Foreningen talte det nævnte Aar 51 Medlemmer, deraf 28 i København, 23 i Provinsen.

 Artiklen blev først bragt i GRAKOMs jubilæumsblad 2/2025

Danske tryksager fra Bording,1800-tallet