Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Sådan afvikler vi postgiganten
Torsdag 14. september 2017
Det skrantende PostNord har ikke brug for en redningsplan for milliarder af skattekroner. PostNord har brug for en afviklingsplan.
PostNords redningsplan kan ende som en erhvervspolitisk fadæse, et økonomisk mareridt for skatteyderne og en politisk skandale. PostNord ønsker at fortsætte udviklingen fra post- til distributionsvirksomhed. Man svækker bl.a. omdelingen af breve – et marked med meget få aktører, og hvor PostNord står stærkt. Til gengæld vil man vokse på logistikmarkedet og konkurrere med private virksomheder i et velfungerende marked.
Når PostNord træder ud af dele af postmarkedet, overlader man det til private monopoler, og postomdelingen svækkes til skade for samfundets infrastruktur. Det vil skade både borgere og de mange virksomheder og foreninger, der er afhængige af omdeling af blade, ugeaviser, reklamer og breve. Samtidigt vil man bruge skatteydernes penge på at konkurrere med private virksomheder på et velfungerende logistikmarked. Det ligner netop det opgavetyveri, som regeringen vil bekæmpe. Erhvervspolitisk er det en håbløs disposition – særligt for en borgerlig regering.
PostNord har bedt ejerne – altså skatteyderne – om kapitaltilførsel i milliardklassen. Herefter hænger økonomien sammen påstås det. I 2016 indgik Folketinget en aftale om PostNords økonomi. Det holdt kun få måneder, inden der igen var et gigantisk hul i kassen. Men denne gang holder forventningerne stik, må vi forstå. Og så glemmer vi lige, at den danske nedgang i postmængden snart rammer Sverige.
Der er overhængende risiko for, at markedsforventningerne ikke holder stik. Det er desuden særdeles tvivlsomt om statsejede PostNord er skarp nok til at klare sig på det konkurrenceprægede logistikmarked. Hvis vi skal tro på, at skatteyderne ikke skal punge ud med nye kapitaltilførsler igen og igen, så kræver det, at vi tror på, at postmarkedet denne gang går som PostNord forventer, og at PostNord som den første statsejede virksomhed i mands minde, kan slå de private logistikvirksomheder på deres egen hjemmebane.
"Vis mig den politiker, der ville sætte sine egne sparepenge i PostNord-aktier. Jeg håber, at politikerne har samme ansvarlighed, når det gælder vi skatteyderes sparepenge."siger Thomas Torp, adm. direktør i den grafiske brancheforening Grakom.
Politikerne står overfor tunge beslutninger. Det ligner en erhvervspolitisk fadæse, der vil koste private job. Samtidigt bliver det højst sandsynligt et økonomisk mareridt for staten, og dermed for hele samfundet. Ulemperne er til at få øje på, mens fordelene forsvinder i tågerne. Det er skidt for både postmarkedet og logistikmarkedet. Det er skidt for erhvervslivet og for forbrugerne. Og i den sidste ende redder det næppe PostNord alligevel.
Men der er alternativer. PostNords fremtid er dyster, og postmarkedet fortsætter med at svinde ind efterhånden som de digitale løsninger forbedres. Fremtidens distribution handler om pakker, men det er en fremtid uden behov for en statsejet virksomhed. Om 10 år er postmængden i en størrelse, hvor posten nemt kan omdeles af de private aktører. Det er kun i overgangsfasen, at vi har brug for en statsejet postvirksomhed til at løse det, som ikke kan løses på et frit og privat marked.
I de næste 5-10 har samfundet brug for, at nogen omdeler post til en rimelig pris og et fornuftigt serviceniveau. Det er en samfundsopgave, der vil koste samfundet penge. I stedet for milliarder til PostNords erhvervseventyr bør man sætte postomdelingen på finansloven. Så kan man i en periode betale PostNord for at dele posten om inden for fastsatte servicekrav. Herefter overlades det til frie markedskræfter uden statslig finansiering. Samtidigt kan PostNord frasælge alle øvrige danske aktiviteter. Det er afvikling af PostNord i Danmark eller måske en fremtidig privatisering, men over en årrække, hvor de private aktører har mulighed for at forberede sig på at overtage brevmarkedet.
Det koster også skattekroner ligesom PostNords plan. Men det er afgrænset, indrammet og mindre risikabelt, så der ikke satses skattekroner på nye erhvervseventyr, der mest af alt ligner konturerne af en økonomisk og politisk skandale.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.