Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Rosendahls trykker billeder til fotoudstilling om krigens børn
Fredag 22. september 2017
Fotoudstillingen ’De drømmer stadig’ handler om de syriske flygtningebørns drømme og håb for fremtiden. Børnene har fået revet deres liv og hverdag fra hinanden og befinder sig nu i Tyrkiet tæt på den syriske grænse. Fotoudstillingen giver et usminket billede af den nuværende situation, børnene befinder sig i.
Lars Schmidt og Maren Elise Skjerlie Gilling pakker de 60 billeder ud dagen før udstillingens åbning.
De er børn af krig, og det kan man se i deres øjne, påpeger Lars Schmidt.
”Det billede, der nok rammer mig dybest, er et billede af en pige, der hedder Ranah. Hun sidder på en stol i en interimistisk skole. Fraværet i hendes øjne er helt ekstremt. Hun måtte flygte fra sit hjem midt om natten, fordi der kom nogle soldater og truede med at dræbe hendes mor. Den dag i dag er hun bange for alt. Frygten i hendes øjne er så lamslående, og det ramte mig rigtig hårdt.”
Lars Schmidt er fotograf og manden bag udstillingen ”De drømmer stadig” sammen med Maren Elise Skjerlie Gilling, der har stået for at interviewe de 30 syriske flygtningebørn.
”Alle skæbnerne har ramt mig. For jeg ser jo mine egne børn have en relativt let hverdag sammenlignet med den, de syriske flygtningebørn er udsat for. Så de har alle sammen ramt mig, men nogle mere end andre. For børnene adapterer til deres situation meget forskelligt. Nogle klarer sig okay, men andre har så mange traumer, fordi de har oplevet ting, børn ikke bør opleve, at de er blevet små voksne. De er blevet frataget deres barndom i krigens navn,” siger Lars Schmidt.
Udstillingen åbnede tirsdag på Frederiksberg Rådhusplads, hvor den vil stå frem til 3. oktober. Senere på året vil den blive udstillet i flere andre danske byer. Skal kunne klare regn”Jeg håber, det vil lykkes os at komme med en objektiv fremstilling af, hvordan livet er for de her børn ude i verden. Vi har taget to billeder af hvert barn. Et helt almindeligt portræt og så et billede, hvor jeg er gået 10 skridt tilbage for at vise den ramme, portrættet er taget i – og dermed vise deres hverdag. Sidder hun på jorden i en flygtningelejr? Eller er det en interimistisk skole i en forladt bygning?”
Billederne er sat op på hegn som dem, man kender fra byggepladser. Et billede på hver side af hegnet. Det er Rosendahls, der har trykt de 60 billeder af syriske flygtningebørn. Udfordringen har været, at udstillingen skal stå udendørs, så materialet skulle være i stand til at klare vind og vejr.
”Vi faldt for et opskummet plastmateriale, som vi er meget glade for, ligesom vi har været for samarbejdet med Rosendahls. Vejret er ikke noget problem for det her materiale. Selve overfladen kan være lidt sart, men får det lidt patina undervejs, så er det en del af måden at udstille på i et byrum,” siger Lars Schmidt.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.