Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ricoh Danmark ingår samarbejde med X&CO

Tirsdag 05. januar 2016
Pr. 1. januar 2016 bliver X&CO A/S forhandler af Ricoh-produkter og -serviceydelser. Det betyder, at X&CO opsiger deres nuværende samarbejde med Xerox.

Ifølge Ricoh vil den nye aftale mellem de to virksomheder flytte markedsandele, da Ricohs danske forhandlerkanal bliver styrket.

”Vi er stolte over, at X&CO ønsker at være Ricoh-forhandler. X&CO er kendte for deres store kompetence, for deres gode renommé hos kunderne og for deres omfattende serviceforretning,” siger Søren Krogh-Nielsen, adm. direktør i Ricoh Danmark.

X&CO ser også frem til samarbejdet. ”Det er et stort og godt skridt for X&CO. Vi mener, at det nu er tidspunktet for os som seriøs leverandør at rykke videre for at blive mere konkurrencedygtige,” siger Jan Larsen, adm. direktør, X&CO A/S.

Det nye samarbejde mellem Ricoh Danmark og X&CO betyder, at X&CO kan levere flere nye serviceydelser som kommunikations- og digitaliseringsløsninger samt 3D-print.

Læs pressemeddelelsen om det nye samarbejde her.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.