Reklamer bidrager med milliarder til dansk økonomi
Torsdag 02. februar 2017
Reklamer bidrager med store summer til samfundet, viser en ny rapport fra Deloitte. Hver gang, der bliver brugt én krone på reklamer, bidrager den med næsten syv kroner til et lands bruttonationalprodukt, konkluderer rapporten. Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil nu overveje, om der skal skabes bedre vilkår for reklamemarkedet i Danmark.
Rapporten fra Deloitte har analyseret reklamernes gevinst på EU-plan. Brancheforeningen Grakom har set nærmere på undersøgelsen og konkluderer, at samme effekt gør sig gældende i Danmark. En krone brugt på reklamer, bidrager i sidste ende med ca. 7 kroner til bruttonationalproduktet.
Det store vækstbidrag fra reklamer skyldes en række afledte effekter, såsom øget konkurrence og innovation. Desuden er reklamer med til at finansiere store dele af blandt andet mediemarkedet. Uden disse indtægter ville medierne være tvunget til at skære drastisk ned på deres aktiviteter. Effekten er overraskende positiv, vurderer Grakom.
”Det er en overraskende stor betydning, reklamer har for samfundsøkonomien ifølge undersøgelsen fra Deloitte. En af grundene er, at reklamer er en grundsten for velfungerende markeder,” siger Thomas Torp, der er adm. direktør i Brancheforeningen Grakom.
Grakom har set nærmere på rapporten og sat den ind i dansk kontekst. Resultatet er, at reklamer her i landet årligt bidrager med omkring 92 mia. kr. Det svarer til 4,6 pct. af det danske bruttonationalprodukt.
Adm. direktør for Brancheforeningen Grakom, Thomas Torp, siger om konklusionen:
”Reklamer har en unik egenskab ved, at de forbinder køber og sælger: Det øger køberens valgmuligheder, sænker søgeomkostningerne, og giver samtidig køberen mulighed for at købe den bedste og billigste vare eller service.”
Minister: Det vil jeg kigge nærmere på
I Grakoms optik understreger rapporten vigtigheden af, at reklamemarkedet kommer langt højere op på den politiske dagsorden.
”Med den overraskende positive effekt som rapporten viser, at reklamer har på BNP, vil vi opfordre Christiansborg til, at man tænker reklame- og markedsføringsbranchen ind i den politiske vækstdagsorden. Ikke mindst ved at se på, hvordan rammevilkårene for dette marked kan forbedres,” siger Thomas Torp.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (k) har ikke selv set rapporten fra Deloitte, men han finder konklusionen interessant:
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er værdiskabende for det danske samfund. Jeg skal have læst rapporten, og jeg vil ikke udelukke, at der skal laves noget mere vækstfokus på det her område, for det er vækstskabende for hele samfundet. Det vil jeg godt kigge nærmere på,” siger Brian Mikkelsen til Grakom.
Foto: Christian Bendix

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.