Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Rejseportalers ansvar

Mandag 24. oktober 2016

Forbrugerombudsmanden har udtalt sig om rejseportalers informationspligt til forbrugere.

Rejseportalers informationspligt

Forbrugere skal på rejseportaler tydeligt oplyses om, hvem de indgår aftale med. Alternativt risikerer rejseportalen at være aftalepart og dermed at hæfte for eventuelle krav.

Forbrugerombudsmanden har i fællesskab med Danmarks Rejsebureau Forening udarbejdet en skabelon til en bookingproces for flybilletter, hvor oplysningspligten opfyldes. Forbrugere skal to gange undervejs i processen acceptere en tekst, der oplyser dem om, hvorvidt det er flyselskabet eller rejsebureauet, der er aftaleparten.

Baggrunden for forbrugerombudsmandens udtalelse skyldes en dom af Østre Landsret fra 2015. I sagen blev det fastslået, at rejseportalen goleif.dk var forpligtet til at betale for en forbrugers erstatningsrejse, efter et flyselskab gik konkurs. I sagen kunne forbrugeren gå ud fra, at aftalen var indgået med rejseportalen, da bureauet ikke oplyste tydeligt om, at det var flyselskabet, der var ansvarlig for rejsens gennemførelse.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 24. oktober 2016.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.