Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Regeringen vil gøre op med regel-helvede

Søndag 28. juni 2015

Det ny regeringsgrundlag tegner godt for dansk erhvervsliv. Selvom vi er igennem krisen, har vi stadig lavvækst. Derfor er den vigtigste opgave for den ny regering at skabe plads til, at danske virksomheder kan sætte gang i vækst og jobskabelse.

”Det glæder os, at den nye regering lægger op til et opgør med de byrder, der gør det vanskeligt at starte og drive virksomhed i Danmark. Regel-helvedet er en stor belastning, særligt for små og mellemstore virksomheder, og en barriere for vækst og jobs,” siger Thomas Torp, adm. direktør i Grakom – Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion. 

Regeringen lover i sit regeringsgrundlag at lette erhvervslivets administrative byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020.

 Grakom glæder sig over, at regeringen vil luge ud i afgifter på erhvervslivet, der belaster virksomhedernes konkurrencevilkår, og at man desuden vil sikre, at Danmark ikke overimplementerer EU-regler.

”Dansk erhvervsliv skal have fair konkurrencevilkår i forhold til andre lande. Derfor er det helt afgørende for vækst og jobs, at vi ikke belastes med højere afgifter og strengere regler end de virksomheder, vi konkurrerer med. Det er særdeles positivt, at regeringen vil gøre op med det,” siger Thomas Torp fra Brancheforeningen Grakom.

Læs også
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.