Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Regeringen udskyder betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat

Regeringen udskyder betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Mandag 16. marts 2020
Ny hastelovgivning skal midlertidigt udskyde betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat.

Med en ny hastelovgivning vil regeringen midlertidigt udskyde betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat.

Efter 1. behandlingen af lovgivningen er der tilføjet yderligere forslag, som blandt andet omhandler udskydelse af betaling af moms for små og mellemstore virksomheder samt at fristerne for betaling af B-skatter for selvstændige erhvervsdrivende også udskydes.

Initiativerne har til formål at understøtte danske virksomheders likviditet. Lovforslaget forventes færdigbehandlet og endeligt vedtaget tirsdag d. 17. marts.

Nedenfor kan du se, hvordan fristerne ændres for din virksomhed. 

Betalingsfrister for moms

Udskydelsen af betalingsfristerne for moms afhænger af den enkelte virksomheds momspligtige omsætning.

Små virksomheder (omsætning: 0-5 mio. kr.): For små virksomheder sammenlægges de to momsperioder, så betalingsfristen for 1. halvår 2020 udskydes fra 1. september 2020 til den 1. marts 2021. Den 1. marts 20121 skal små virksomheder dermed afregne moms for 1. og 2. halvår 2020.

Mellemstore virksomheder (omsætning: 5-50 mio. kr.): Mellemstore virksomheder, der afregner moms fire gange om året, får også sammenlagt de to kommende momsperioder. Det kommer konkret til at betyde, at fristen for afregning af moms for 1. kvartal 2020 udskydes fra den 2. juni til den 1. september 2020, hvor der også skal afregnes moms for 2. kvartal.

Store virksomheder (omsætning: 50 mio. kr. eller højere): For de store virksomheder kan de nye udskudte frister ses i tabellen nedenfor:

Betalingsfrister for AM-bidrag, A-skat og B-skat

De nuværende betalingsfrister for AM-bidrag samt A-skat udskydes med 4 måneder for raterne vedrørende april, maj og junimåned. Se tabellen nedenfor:

Acontoskat vedr selskabsskat

Virksomheder skal indbetale acontoskat for første halvår 2020 den 20. marts. Hvis en virksomhed forventer, at indkomstforholdene i 2020 afviger væsentligt fra, hvad der er lagt til grund for den ordinære selskabsskat, kan selskabet selv nedsætte betalingen. Skattestyrelsen kan efterfølgende bede om den nødvendlige dokumentation for de ændrede indkomstforhold.

Udskydelse af B-skatter for selvstændige erhvervsdrivende

Endeligt foreslår regeringen at udskyde fristen for betaling af B-skatter. Her udskydes indberetningen af B-skat den 20. april 2020 til den 20. juni 2020, mens betalingen for den 20. maj 2020 udskydes til den 20. december 2020. Hermed udnyttes, at juni og december traditionelt er betalingsfri måneder.

Mere information

Finansministeriets pressemeddelelse og faktaark vedrørende de udskudte frister kan ses her.

Skatteministeriets faktaark om lempede betalingsvilkår i små og mellemstore virksomheder kan ses her.

Folketinget har samlet en temaside om Folketinget og Corunasituationen. Der kan ses her.

Myndighedernes officielle side om COVID-19 kan ses her.

 

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.