Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Regeringen genåbner momslåneordningen for små og mellemstore virksomheder

Regeringen genåbner momslåneordningen for små og mellemstore virksomheder
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Mandag 02. november 2020
Regeringen har sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet besluttet at genåbne momslåneordningen og samtidig udskyde tilbagebetalingen til senere. Det er en del af aftalen om at udvide nogle af de eksisterede hjælpepakker.

Små og mellemstore virksomheder, der i foråret ikke valgte få udbetalt moms i forbindelse med fristen den 2. marts, får nu igen mulighed for at benytte sig af momslåneordningen.

Det betyder, at små virksomheder (under 50 ansatte og balance under 44 mio. kr.) kan få udbetalt momsen for 2. halvår 2019 som et rentefrit lån. Mellemstore virksomheder (under 250 ansatte og balance under 156 mio. kr.) kan få udbetalt momsen for 4. kvartal 2019.

I forbindelse med genåbningen af ordningen ændres tilbagebetalingsfristen for lånene i ordningen fra den 1. april 2021 til den 1. november 2021. Det nye tilbagebetalingsfrist gælder også for virksomheder, som allerede har fået udbetalt momsen i foråret.

Perioden, hvor loftet over skattekontoen er suspenderet, udskydes tilsvarende til den 1. november 2021. Suspenderingen giver virksomhederne mulighed for fleksibel tilbagebetaling.

Ifølge aftalen skal genåbningen af låneordningen ske hurtigst muligt.

Begrundelse for genåbning
Genåbningen af momslåneordningen kommer i erkendelse af, at mange små og mellemstore virksomheders likviditet er fortsat under pres.

I foråret ansøgte små og mellemstore virksomheder om lån i den særlige låneordning for ca. 7 mia. kr. De fleste søgte dog ikke, og der er dermed godt 28 mia. kr. tilbage i låneordningen til de små og mellemstore virksomheder, som endnu ikke har søgt. 

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.