Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Regeringen afsætter knap 175 mio. kr. til SMV’er

Regeringen afsætter knap 175 mio. kr. til SMV’er
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 16. december 2021
Regeringen mener, at de danske SMV'er skal på omgangshøjde med de store danske virksomheder og de andre nordiske SMV’er i forhold til grøn omstilling, digitalisering og innovation.

Danske små og mellemstore virksomheder investerer mindre i teknologiske løsninger end de store danske virksomheder. Og danske SMV’er innoverer mindre end SMV’erne i vores nabolande.Det mener regeringen.

Derfor sætter man i den nye finanslov fokus på grønnere og mere digitale SMV'er med 119,8 mio. kr. i perioden 2022-2025 til digital omstilling af danske SMV’er gennem ordningen SMV:Digital. Beløbet indeholder bl.a. tilskud til indkøb af kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om regulering, konkurrencevilkår og datasikkerhed.

Desuden afsættes 54,7 mio. kr. over samme periode til at standardisere danske virksomheders ESG-data, altså dokumentation af miljø, social ansvarlighed og ledelse. Beløbet skal også bruges til en yderligere udvikling af klimakompasset, der gør det nemmere for virksomheder at arbejde med deres klimaaftryk. Initiativerne er en del af den samlede indsats MinVirksomhed, der har til hensigt atl lette virksomhedernes administrative byrder.

GRAKOM hilser de nye initiativer til at styrke digitaliseringen af virksomhedernes forretningsgange velkommen, siger GRAKOMs miljøchef, Carsten Bøg.

”Specielt på den grønne dagsorden er vi klar til at tage skridtet fuldt ud på flere af de væsentlige grønne områder, når det kommer til ESG-rapportering.”

GRAKOM har allerede systematiseret mange virksomheders arbejde med bl.a. FSC, PEFC og klimaberegning af produkter.

”Disse grønne mærker og systemer indarbejder vi allerede delvist i virksomhedernes produktions- og ordreflow, men det kan gøres noget mere smidigt, så virksomhederne kan sætte stadig mere tryk på den grønne omstilling i kommunikationsindustrien,” siger Carsten Bøg.

Også bevillingen til dokumentation af miljø, social ansvarlighed og ledelse, ligger fint i forlængelse af der, hvor vi står i dag i kommunikationsbranchen, siger Carsten Bøg:

”GRAKOMs medlemsvirksomheder har, takket være mange års forarbejder og udviklingsprojekter, et særdeles godt udgangspunkt for en både standardiseret, veldokumenteret og komplet ESG-rapportering.”

Carsten Bøg fortsætter:

”Vi har et fælles brancherelevant CSR-kodeks, systemer til sikring af brug af de mest bæredygtige printmaterialer, en klimastandard og beregningsværkstøj på brancheniveau, diverse brancherelevante analyseværktøjer til afdækning af compliance med arbejdstager- og menneskerettighedsforhold, brancherelevante arbejdsmiljøvejledninger, og endeligt - men vigtigt at nævne - nogle af verdens bedste overenskomster til sikring af medarbejdernes rettigheder.”

Fra GRAKOMs side er man derfor godt tilfredse med, at mulighederne bliver endnu bedre for at udvikle digitaliseringssystemer, der gør det lettere for virksomhederne at kommunikere og arbejde med deres ESG-rapporteringer både internt og i markedet, siger Carsten Bøg:

”Det er godt, fordi det målretter brug af ressourcerne og styrker vores danske virksomheder, så de kan fortrænge mindre miljø- og klimarigtige produkter fra markedet. Begge dele ubetinget det bedste for vores globale miljø- og klimasituation.”           

Fakta om ESG
ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) and Governance (ledelse). ESG er et begreb eller en metode, som virksomheder kan bruge til at rapportere deres CSR-aktiviteter og ansvar. Begrebet oprinder fra den finansielle sektor og anvendes her i primær grad som rapportering overfor finansielle investorer. En troværdig ESG-rapportering bygger i høj grad på, hvorvidt virksomheden er i stand til at favne alle for aktiviteten relevante CSR-områder og kunne bibringe dokumentation for dette jf. de lovmæssige retningslinjer- og krav. Det der definerer en god ESG-rapportering er bl.a. hvad der kan betragtes som brug af anerkendte og gældende standarder. I en GRAKOM kontekst vil en sådan ESG-rapportering kunne fokusere på fx anvendelse af 3. parts certificeringer herunder inddragelse af det Grafiske CSR-kodeks, miljømærker og anden fx LCA-baseret dokumentation.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.