Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Promotionbranchen forventer øget efterspørgsel og højere omsætning

Promotionbranchen forventer øget efterspørgsel og højere omsætning
Pia Osbæck
Redaktør, GRAKOM Pia Osbæck
Tirsdag 21. marts 2023
Særligt på beklædning er forventningerne positive, mens der også er positive forventninger til reklame og gaveartikler.

En ny undersøgelse fra GRAKOM viser, at hovedparten af aktørerne inden for promotionartikler forventer en højere omsætning i 2023 i forhold til 2022. Særligt på beklædning forventes efterspørgslen at stige i 2023. Men der er også positive forventninger til efterspørgslen på reklame- og gaveartikler.

”Til trods for, at der længe har været røster om udsigten til en økonomisk afmatning, er forventningerne til promotionbranchens omsætning fortsat positiv, og der forventes også højere efterspørgsel på promotionbranchens typiske varer,” siger Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM, der præsenterede undersøgelsen på Dansk Promotions årsmøde onsdag i denne uge.

Kun et sted i undersøgelsen tegner et billede af, at konjunkturerne bliver en anelse svagere.

”De eneste tegn, i vi ser i undersøgelsen på en begyndende økonomisk afmatning er, at undersøgelsens deltagere svarer, at der i 2023 vil være lidt mere fokus på varernes pris i afvejningen mellem pris og kvalitet sammenlignet med sidste år,” siger Mads Lindegaard.

Se undersøgelsen her.

Cybersikkerhed

På årsmødet var der også fokus på cybersikkerhed, hvor Jesper Lundorf, der er sikkerhedschef for FN i Danmark – og tidligere livvagt for kongehuset -  gjorde deltagerne meget klogere på hvad der kan gå galt, hvis man ikke sørger for, at alle medarbejdere er opmærksomme på it-vaner og it-forholdsregler. Hovedpointen er kort og godt, at m an skal stoppe op og tænke sig om, hvis noget er for godt til at være sandt, for så er det nok det.

Læs også
Nu kan man deltage i Dansk Promotions årlige undersøgelse. Brug få minutter til at give dit input til branchen, så du senere kan få et overblik over trends og tendenser i branchen.
Den 5. marts åbner Myvendo Fair dørene i Odense med et væld af produktnyheder, julegaveideer og gratis prøver. Dansk Promotion præsenterer desuden et spændende seminar om kunstig intelligens med Bo Bergstedt.