Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Prisstigninger på avis- og magasinpapir

Prisstigninger på avis- og magasinpapir
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Mandag 12. september 2022
August bød på prisstigninger på avis- og magasinpapir, mens andre papirkvaliteter havde uforandrede priser. Priserne på papir er fortsat markant højere end for et år siden, ifølge Intergraf.

Fra juli til august steg prisen på nogle papirtyper, mens priserne på andre papirtyper var uforandrede. Således steg prisen på avispapir og SC magasinpapir med 7 pct., mens de resterende papirpriser, som Intergraf overvåger, var uforandrede.

figur-1.png (13)

Kilde: Intergraf

Prisstigningerne skyldes ifølge Intergraf, at nogle papirproducenter har annonceret nye energitillæg på avispapir og SC magasinpapir. Samtidig har flere papirproducenter annonceret prisstigninger for september.

Set over det seneste år er papirpriserne steget ganske markant. Særligt priserne på avis- og magasinpapir er steget. Med de nyeste prisstigninger for august er priserne på avispapir således 86 pct. højere end for et år siden, SC magasinpapir er hele 88 pct. højere, mens LWC magasinpapir er 76 pct. højere end for et år siden.

figur-2.png (8)

Kilde: Intergraf

Prisen på træfri bestrøgede ark er steget med 58 pct. det seneste år, mens ubestrøgede ark er steget med 43 pct. Endeligt er træfri bestrøgede ruller steget med 64 pct.

Den seneste måned er priserne på papirmasse steget omkring 2 pct. Intergraf bemærker dog, at der er små tegn på, at efterspørgslen på papirmasse er begyndt at aftage, og at priserne på papirmasse efterhånden har nået toppen.

Samtidig skriver Intergraf, at priserne på papir indsamlet til genanvendelse er faldet gennem de seneste måneder, hvilket tilskrives store lagre, en reduceret efterspørgsel grundet produktionsstop hos flere papirproducenter samt lav eksport.

Du kan se det seneste nyhedsbrev fra Intergraf her, hvor de skriver om papirpriserne.

 

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.