Printmagasiner snubler i digital skærsild

De fleste kan blive enige om, at der er stor forskel på at læse en spændende artikel i et lækkert trykt magasin og på at læse nøjagtig den samme historie bare på nettet.

Hvordan man serverer digitalt indhold mest spiseligt, har været overvejet og diskuteret nærmest lige siden verdens første website kom online i 1991. Og diskussionen fortsætter garanteret lige så længe, det er muligt at publicere digitale tekster.

Janne Aagaard er ekstern lektor i kommunikationsdesign ved IT-universitetet samt Bording-prisvinder for bedste magasin (Politi 2008) og tidl. redaktør for Tænk og Tænk Penge hos Forbrugerrådet. Hvis man spørger hende, hvad den vigtigste hovedregel er, når man laver et digitalt magasin, falder svaret prompte:

»Fravalg, fravalg, fravalg,« siger hun, og uddyber:
»Det går galt 10 ud af 10 gange, hvis man forsøger at overføre en printudgave direkte til nettet. Det er svært at gå væk fra den iderigdom, der er på tryk, og de muligheder, der er digitalt, og så turde være simpel i en digital kontekst. Alt for mange tør ikke tage de skarpe valg, og så bliver det en rodebutik. Dem, der er gode til at lave digitale magasiner, forsimpler og gør historierne enkle,« siger hun.

De gamle formater giver ikke mening
Der findes ikke én definition på begrebet “digitalt magasin”, og udtrykket bliver derfor brugt om alt fra simple online-pdf’er over tabletapps til websites med løbende opdaterede nyheder.

»Ethvert website med en længere historie kan du kalde for et digitalt magasin. Personligt vil jeg mene, at et digitalt magasin er et onlinemedie, der bruger digitale værktøjer, multimedier og visuelle virkemidler til at give en helhedsoplevelse. Der behøver ikke at være en udgivelsesdato og et traditionelt magasinformat. Jeg tænker også på digitale magasiner som websites med et stykke journalistik, der skal nå en målgruppe,« siger Janne Aagaard.

Om man skal lægge sit indhold ud på et website eller sætte det op i en pdf, som læserne kan bladre i online, afhænger af det indhold, man tilbyder, og hvem ens målgruppe er.

»Hvis man har en målgruppe, der er glade for Ipads og godt kan lide at bladre, er en simpel pdf en god mulighed. Man skal ikke falde på knæ for teknik, bare fordi mulighederne er der. Tænk først og fremmest på din målgruppes behov. Er det indhold, der skal underholde læseren i ti minutter, mens han venter på bussen, eller er det noget, han skal fordybe sig i og bruge tid på? Overvej din målgruppe, hvilke devices de typisk bruger, og hvilken læseoplevelse, du stiler efter,« lyder rådet fra Janne Aagaard.

I hendes optik er responsive websites dog ofte den bedste løsning, hvis man skal udgive redaktionelt indhold.

»9 ud af 10 gange giver det mest mening med et responsivt website. Det er svært at navigere i et fast opsat layout, der skal forestille et magasin. Det er gammeldags at tænke i A4-formater på web. De fleste har en bred computer, og på telefonen læser vi i højformat. De gamle formater giver ikke mening længere,« siger hun.

Besværligt at bladre
Kommunikationsbureauet AddMore Communications i Lyngby udvikler både traditionelle tryksager og digitale magasiner for deres kunder. De har tidligere lavet en del digitale produktkataloger, interne og eksterne news briefs, men det er begrænset, hvor mange deciderede onlinemagasiner de producerer i dag.

»Digitale magasiner bliver ikke efterspurgt i så høj grad længere. De fleste af vores kunder bruger deres websites og øvrige onlineplatforme til at komme ud med budskaberne fremfor at lave enkeltstående onlinemagasiner,« siger Niklas Bo Andersen, kommunikationschef, AddMore Communications.

Han fortæller, at AddMore fortsat ser en værdi i de interaktive digitale magasiner, men at de måske halter lidt efter, når det drejer sig om brugervenlighed - især på smartphones og tablets.

»Det er svært for mig at se, hvad formatet digitalt magasin tilbyder, som andre online formater ikke tilbyder - endda mere smidigt. Digitale magasiner fungerer kort sagt ikke særlig godt på smartphones og tablets, teksten er ofte for lille, og hvis historierne er lange, skal man bladre flere sider igennem, zoome ind og ud osv. Det er besværligt, og så gider man groft sagt ikke læse historien færdig,« siger Niklas Bo Andersen.

Tilvænningsvanskeligheder
Grafisk Forum i Horsens tilbyder også både trykte og digitale løsninger og har lavet både simple pdf’er og skræddersyede digitale magasiner til deres kunder. Her har de også oplevet udfordringer forbundet med de digitale formater.

Det mest omfattende digitale magasin, de laver, er OK Magasin for energiselskabet OK. Det bliver designet som et magasin, man kan bladre i online, og udnytter mulighederne for brug af indlejrede videoer og slideshows i historierne. Men selvom den elektroniske udgave kan mere end den trykte, er det ikke noget, modtagerne har kastet sig frådende over fra første øjekast.

»OK har haft mange vanskeligheder med at vænne folk til at læse det elektroniske magasin. Den første udgave var der under 1000, der klikkede ind på. Før i tiden blev magasinet trykt i et oplag på 15.000 eksemplarer.

Men der ved vi jo ikke, hvor mange der reelt læste bladet, vi ved bare, hvor mange vi sendte ud,« siger Carsten Thyssen, indehaver af Grafisk Forum.

Grafisk Forum tilbyder altid en online-pdf til kunder, der har fået lavet en tryksag. Men Carsten Thyssen tvivler på, at det er noget, der bliver læst i et særligt stort omfang.

»Jeg tror, det er noget, de fleste tager imod, fordi det er så let. Jeg tror ikke, det er noget, deres kunder og læsere efterspørger, men det ved jeg jo ikke.
Personligt ved jeg bare, at når jeg selv får tilsendt noget, hvor jeg skal ind og bladre, så gør jeg det ikke. Det er meget lettere at trykke og klikke,« siger han.