Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Positive forventninger inden for reklame og markedsanalyse
Onsdag 29. juni 2016
Erhvervstilliden inden for reklame og markedsanalyse fortsatte i juni de positive takter. Forretningssituationen er omtrent uændret. Mens omsætningen har været stigende. Denne forventes ligeledes at stige i fremtiden. Tallene er indsamlet inden Brexit-afstemningen, som kan lægge et nedadgående pres på erhvervstilliden de kommende måneder pga. den nervøsitet, som afstemningsresultatet har skabt.Erhvervstilliden for reklame og markedsanalyse landede i juni på 19. Derved har erhvervstilliden de seneste tre år fluktueret i intervallet 10-20.
Erhvervstilliden er en sammenvejning af vurderet forretningssituation, vurderet faktiske omsætning og vurderet kommende omsætning. Nettotallet på 19 udtrykker forskellen mellem de procentvise andele af virksomheder - vægtet efter beskæftigelse - der har angivet hhv. positiv og negativ tillid.
Forretningssituationen vurderes til at være næsten uændret med et nettotal på 2, mens omsætningen vurderes at have udviklet sig positivt de seneste tre måneder med et nettotal på 19.
Den del af erhvervstilliden, der virkelig trækker op, er forventningerne til den fremtidige omsætning, som lander på 37. For et år siden lød samme indikator på 25.
Grundlæggende er det vigtigt at bemærke, at statistikken er højest volatil, og der skal derfor ikke tolkes for meget på enkelte udsving.
Analysen omfatter virksomheder inden for tilrettelæggelse af reklamekampagner og anbringelse af reklamer i magasiner, aviser, radio og tv eller andre medier samt udformning af opsætningsanordninger og -steder.
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.