Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Positiv modtagelser af rapport om den grafiske branche

Torsdag 27. oktober 2016

Der har generelt været stor interesse for rapporten 'Den grafiske branche under forandring', som Grakom har fået lavet i samarbejde med Syddansk Universitet.

Den Grafiske Branche / SDU

Rapportens konklusioner har været fremlagt ved to arrangementer, hvoraf det seneste blev afholdt tirsdag 25. oktober i København.

Oven på de to møder fortæller Grakoms chef for Medlemsafdelingen, Michael Brochmann, at branchen generelt er enig i rapportens konklusioner:

"Reaktionen har været, at den desværre bekræfter det billede, der er af en branche som er ekstremt presset, og hvor der bliver færre traditionelle grafiske virksomheder. Alle er enige om at antallet kun vil falde yderligere i fremtiden, men spørgsmålet er, hvor mange der er plads til."

Til gengæld har mange også hæftet sig ved rapportens positive budskaber, siger Michael Brochmann:
"Rapporten viser jo også, at der er håb for de virksomheder, der forstår at tilpasse deres forretningsmodel, så deres fokus ikke udelukkende er på produktion af tryksager."
 
Nogle af Grakoms medlemmer har peget på, at det er nemmere sagt end gjort at komme igennem den transformation, som er nødvendig og som rapporten lægger op til: at gå fra analog til digital virksomhed eller spille bold på den kreative bane.

"Desværre giver rapporten jo ikke nogle letkøbte svar på, hvordan man skal tilpasse sin forretning, så den fremtidssikres, men den viser, at der er flere veje at gå og at også det super optimerede trykkeri har sin berettigelse i markedet," siger Michael Brochmann.
 
Rapporten er en udløber af et samarbejde mellem SDU og Grakom og er støttet af Brandbase fondsmidler. Der er søgt støtte til at arbejde videre med individuelle rådgivningsforløb i virksomhedsklynge regi, og Grakom forventer svar på denne ansøgning midt i november.

Rapporten er udarbejdet af Peter Nørgaard og Per Vagn Freytag fra SDU.

Rapporten kan downloades her.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.