Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Politikere og advokat mistænker dansk klagebehandling af greenwashing for at være ulovlig

Politikere og advokat mistænker dansk klagebehandling af greenwashing for at være ulovlig Juristens hjørne: Er det rimeligt, at sager om greenwashing behandles af Fødevarestyrelsen?
Christian Jensen
Underdirektør Christian Jensen
Torsdag 27. januar 2022

Juristens hjørne: Er det rimeligt, at sager om greenwashing behandles af Fødevarestyrelsen?

Børsen bragte den 21. januar 2022 en artikel med overskriften "Politikere og advokat mistænker dansk klagebehandling af greenwashing for at være ulovlig". 

I artiklen rejses spørgsmål om, hvorvidt det er i overensstemmelse med direktivet om urimelig handelspraksis, at danske sager om vildledning (greenwashing) på fødevareområdet, hverken behandles efter markedsføringsloven eller af Forbrugerombudsmanden, idet sagerne behandles af Fødevarestyrelsen i henhold til fødevarelovgivningen.

Medlem af Europa-Parlamentet Nikolaj Willumsen forholder sig kritisk til den danske praksis og regulering og har anmodet EU-Kommissionen om at kigge på sagen.

Advokat Jane Frederikke Land er af den opfattelse, at der er begrundet risiko for, at Danmark ikke lever op til EU-retten.

Medlem af Folketinget Signe Munk, klimaordfører for SF, anfører at det bør være Danmark selv, der intensiverer tilsynet på området.

Medlem af Folketinget Mona Juul, klimaordfører for De Konservative, anfører at man bør fokusere på at lette kompleksiteten af reglerne om grøn markedsføring og er ikke afvisende for, at man kan indrette tilsynet på en anden måde. 

Politikere og advokat mistænker dansk klagebehandling af greenwashing for at være ulovlig (borsen.dk)

Læs også
Flere virksomheder vælger ClimateCalc til at beregne klimaaftryk. Værktøjet bruges nu i 18 lande og er en central del af branchens arbejde med dokumentation.
84 pct. af bureaulederne peger på kunstig intelligens som det absolutte fokus de næste seks måneder. Strategi og branding kommer langt bagefter.